Research med digitale værktøjer

Startdato:
Udbyder:
Sted:
Dexter Gordons Vej , 2450 København
ME plus:
ME
Dage:
4 dage
Pris:
13.600 kr. + moms | PU-støtte: 3.600 kr.
Forår 2021

På kurset vil man stifte bekendtskab med en lang række digitale undersøgelsesværktøjer – blandt andet geolocation, personsøgning, kildeopsporing og kortlægning med værktøjer og OSINT-metoder.

På kurset kan man møde Roman Dobrokhotov, chefredaktør for onlinemediet “The Insider”. Han modtog  i 2019 European Press Prize Investigative Reporting sammen med to Bellingcat journalister for afsløringen af de to russiske agenter, der udførte giftmordforsøget i Skripal. Roman har også bidraget til opklaringen af nedskydningen af MH17 flyet over Ukraine i 2014. Roman vil på kurset lave en detaljeret gennemgang af Skripalsagen.

Journalist Andrey Soshnikov fra  BBC’s Russian Service vil også medvirke. Han var den første russiske journalist, som skrev om den berygtede troldefabrik i St. Petersborg, der ved hjælp af falske profiler på sociale medier forsøgte at påvirke det amerikanske valg i 2016.. Andrey Soshnikov vil give en detaljeret gennemgang af hans undersøgelser af den russiske troldefabrik 

Journalist på Dagbladet Information og modtager af Cavlingprisen, Bo Elkjær vil fortælle om, hvordan man beskytter sig, når man laver digitale undersøgelser og derudover gennemgå en lang række digitale researchmetoder og værktøjer, med hovedvægten på personsøgninger i forskellige registre, databaser og sociale medier, tekstmining, scraping og analyse af websites.
Kursets hovedvægt vil ligge på øvelser i nævnte værktøjer: Og deltagerne vil også få sparring af egne undersøgelser.

Kurset afholdes i København på husbåden M/F Skansehage i Sluseholmen

Kursusudgiften dækker frokost, kaffe, te og frugt.

Tilmelding 
Når du har modtaget besked om, at du er optaget, er din tilmelding bindende. Du kan senest melde fra 3 uger før kursusstart. Ved senere afbud bliver du opkrævet kursets fulde pris.

Undervisere

Bo Elkjær

Bo Elkjær, forfatter og en af landets skarpe data-journalister. Har tidligere været ansat på Ekstra Bladet og DR’s Undersøgende Databaseredaktion. Er i dag ansat på Dagbladet Information i avisens gravergruppe. Bo Elkjær modtog i 2003 Cavlingprisen for afdækningen af den danske krigsdeltagelse i Irak. Skriver om blandt andet højreekstremisme, overvågning, skattely, pensionsinvesteringer og økonomisk kriminalitet.

Jakob Gottschau

Jakob Gottschau har i de sidste 25 år rejst i mere end 40 lande og tilrettelagt 30 forskellige dokumentariske film og tv-produktioner – hovedsagelig for DR. Han har modtaget adskillige internationale priser, en TV-oscar, og han er tidligere  nomineret til Cavlingprisen. Hans seneste produktion er filmen “Løgnefabrikken” – om den berygtede russiske troldefabrik i St Petersborg, der forsøgte at blande sig i det amerikanske valg. Filmen er vist i 50 forskellige lande. Jakob Gottschau har endvidere sammen med Peter Øvig Knudsen stiftet Dokumentarskolen.

Mere om dette kursus