Karneval i Cadiz – reportagefotografi

Startdato:
Udbyder:
Sted:
Spanien
Dage:
9 dage
Pris:
24.500 kr. + moms | PU-støtte: 10.000 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 66 evalueringer)
Forår 2018

På denne workshop i Cadiz i Andalusien dykker vi dybt i reportage- og gadefotografiet: Lyset, øjeblikket, ansigterne, scenen, kompositionen, billedbehandlingen og ikke mindst historien.

Du vil i Cadiz arbejde med dit eget reportage projekt. Vi skal i et intensivt forløb fotografere, diskutere, undres, blive nysgerrige, begejstrede og inspirerede. Ugen vil bestå i intenst fagligt arbejde med reportagefotografiet. Du vil i Cadiz dagligt fotografere, udvælge og billedbehandle og redigere – foruden deltagelse i billedkritik, oplæg, portfolio-gennemgang og teambuilding. Når workshoppen slutter, vil du ha’ opbygget en stærk portfolio – a body of work – bestående af et udvalg på 10-25 færdig-redigerede fotos, som tilsammen udgør en sammenhængende billedfortælling med et stærkt indhold.

Karneval i Cadiz – reportagefotografi henvender sig til dig – pressefotograf, fotojournalist eller meget erfaren, fotograferende journalist – der har lyst til og mod på at dykke dybt i reportagefotografiet i en fantastisk visuel ramme i Cadiz i Spanien. Du er sulten efter inspiration, du har mod på at udforske nye veje på jagt efter et mere personligt udtryk i dit fotografi.
Underviserne vil – efter en vurdering af den enkelte kursists faglige niveau – kunne træffe beslutning om at gennemføre dele af kurset med differentieret undervisning.

Vi har specielt fokus på
– Gadefotografi/øjeblikket
– Det personlige formsprog
– Reportage-fotografiets historie og formmæssighed
– Det eksisterende lys
– Learning by doing – error and correction
– Plenum gennemgang af dagens arbejde
– Individuel portfolio gennemgang
– Teambuilding
– Kulturhistorisk indføring i karnevalets indhold og traditioner – herunder de udtryk og ritualer, som siden 1600 tallet har gjort det til det vigtigste karneval i Spanien. Vi skal desuden stifte bekendtskab med  Andalusiens øvrige historie, mad og vin

Karnevallet i Cadiz
En visuel forestilling fyldt med farver, musik og morsomme indslag. Sangteksterne er ofte lettere pikante og kritiserer på humoristisk vis det forløbne års politiske, kulturelle og sociale begivenheder. Der arrangeres desuden forskellige gastronomiske events, med mulighed for at smage nogle af de lokale specialiteter.
Karnevallet i Cadiz går tilbage til 1500 tallet. Under Franco var karnevallet officielt forbudt, så det blev i stedet afholdt som feria (byfest). Indbyggerne i Cadiz bruger hele året på at forberede byens karneval. Et kostume og lyst til at tage del i folkelivet er alt, hvad man behøver for at få det fulde udbytte af denne underholdende og meget originale byfest.
Karnevalet strækker sig over 11 dage. Vi er der i den første weekend, hvor et af karnevalets højdepunkter er den store finale, som finder sted den første fredag i karnevalet, og som varer til næste morgen. Det største optog finder sted den første søndag i karnevalet, hvor tusindvis af mennesker i et utal af opfindsomme kostumer indtager byens avenida.

Overordnet program
7/2: Ankomst i Malaga, herfra bustransfer til Cadiz. Indkvartering på hotel.
8-14/2: Fotografering i Cadiz, gennemgang af kursisternes arbejde i plenum, oplæg og teambuilding ved kursuslederne, personlige portfolio-reviews, photoshop-workshops.
15/2: Hjemrejse.

Datoer: 07/2-15/2 2018
Sted: Cadiz, Spanien.
Pris: 24.500 D.kr. (eks. moms). Prisen inkluderer kursusafgift, foredrag og anden undervisning, overnatning på hotel (delt dobbeltværelse/tillæg for enkelt), transport i Spanien samt ophold med halvpension. Flybilletter fra Danmark til Cadiz, frokost og drikkevarer er IKKE inkluderet.
Målgruppe: Fotografer og fotograferende journalister
Praktisk: Du skal selv medbringe fotoudstyr samt bærbar computer til billedbehandling.
I tvivl om noget?: Ring til FOTOGRAFVÆRKSTEDET – enten Lars på 2014 4830 eller Søren på 3168 9899

Undervisere

Lars Bertelsen

er uddannet fotojournalist fra Danmarks Journalisthøjskole (DMJX) i 1997. Han har siden da arbejdet som fotograf, fotojournalist og underviser. Han har fungeret som censor og ekstern lektor på DMJX i en længere årrække. Lars har været ansat som fotograf på Morgenavisen Jyllands-Posten og Nyhedsmagasinet Ingeniøren, ligesom han har været selvstændig igennem en årrække med både redaktionelle og kommercielle kunder. Lars har rejst med sit kamera i mange lande på opgaver for kunder og i jagten på personlige projekter

Læs mere HER

Søren Voigt Juhl

er teolog fra Århus Universitet og kunsthistorie fra Poitier i Sydvestfrankrig i 1989 og har studeret musikvidenskab ved Københavns Universitet. Han har været højskolelærer og –forstander på Brandbjerg Højskole, hvor han har undervist i europæisk kulturhistorie, filosofi og fransk. Fotograferer til bøger, hjemmesider og musikalske billedfortællinger. Pt. præstevikar i Halskov kirke. Han har lang erfaring i at arrangere kurser, kultur-, mad- og vinrejser. Bla for DjE og Update til New York, Sydfrankrig og Spanien.

Læs mere HER