Professionel profil i sociale medier

Startdato:
Udbyder:
Dage:
5 dage
Pris:
19.970 kr. | PU-støtte: 5.000 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 543 evalueringer)
Efterår 2016

Hvordan skaber jeg værdi med sociale medier?

Rigtig mange, som på den ene eller anden måde arbejder med at kommunikere, træder ud i arenaen med en personlig profil og en tilstedeværelse på et eller flere sociale medier – Facebook, LinkedIn, Twitter, Instagram, YouTube osv. 

Det er nemt at komme i gang, men det er svært at svare på spørgsmål som: Hvem skal jeg knytte forbindelser til, og hvad skal jeg dele, hvis det ikke bare skal være for sjov? Hvordan skal blandingen være mellem det private og det professionelle? Hvad får jeg og andre ud af min indsats?

Skab en tydelig professionel profil
Kurset er for dig, der vil have sat retning på den del af din personlige indsats i sociale medier, som er vendt mod det professionelle liv. 

På kurset får du redskaber til at opbygge en tydeligt tegnet personlig profil, som andre vil finde attraktiv og værdifuld.

Samtidig får du indblik og færdigheder i cutting edge digitale teknologier – en viden som ruster dig personligt til udfordringerne i den digitale økonomi. 

På kurset lærer du at: 

  • Lægge en strategi for opbygning af værdifulde relationer og netværk 
  • Lægge en strategi for din indholdsproduktion i sociale medier
  • analysere dine behov til din egen profil i sociale medier
  • kombinere det personlige med det professionelle
  • Lægge strategier for brug af hver enkelt af de store sociale medier
  • træffe sikre og velovervejede valg inden for privatlivs-problematikker

Mål og strategier for personlig branding
Hvad enten du forfølger en karrierevej eller skal være den ekspert, pressen ringer til, er du nødt til at tilrettelægge din brug af sociale medier, så du får maksimeret udbyttet af de timer, du lægger i indsatsen. Sociale medier er skabt til vidensdeling og opbygning af relationer mellem mennesker, der deler interesser eller mål. Netværkspotentialet er stort, både lokalt og på tværs af grænser, men der skal velovervejede aktionsstrategier i spil, hvis du vil indfri potentialet.

Viden om de dominerende sociale medier
Hvert socialt medie har sit eget særkende. Derfor lærer du de enkelte sociale medier at kende, så du kan tilpasse indholdet til målgrupperne. Du får desuden hands-on-erfaringer med de mest udbredte sociale medier. 

Åbenhed som udviklingsredskab
En aktiv og givende tilstedeværelse i sociale medier inviterer til en åbenhed i adfærd, som kan være radikal og som har potentialet til at forandre både personer og organisationer.

Undervisningsform

På kurset møder du nogle af de dygtigste profiler i sociale medier. Du får teori samt masser af inspiration og praktiske råd til brug for din egen hverdag efter kurset. 

Du får mulighed for at tage udgangspunkt i din egen professionelle situation og behov i afleveringsopgaverne.

Eksamen
Kurset afsluttes med en skriftlig aflevering og en mundtlig eksamen.

Forudsætninger
Vi forventer, at du har erfaring med praktisk brug af de største sociale medier, og at du er parat til at kaste dig aktivt ud i at bruge flere sociale medier undervejs. Det vil være praktisk at have adgang til en opdateret smartphone, men forløbet kan dog gennemføres uden. 

Niveau og omfang
Kurset er kompetencegivende på diplomniveau og vægter 10 ECTS

Adgangskrav
For at blive optaget på kurset skal du mindst have:

  • en relevant kort videregående uddannelse
  • 2 års relevant erhvervserfaring efter din uddannelse.

Opfylder du ikke adgangskravene? Sådan søger du om dispensation

Prisen omfatter
Prisen dækker undervisning, vejledning, eksamen samt forplejning på undervisningsdagene. Du skal påregne udgifter til bøger og materialer. 

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud. Læs mere om regler for framelding.

Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?

Tilmeld dig kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside