Professionel profil på sociale medier

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2400 København NV
Dage:
5 dage
Pris:
22.950 kr. | PU-støtte: 6.750 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 552 evalueringer)
Efterår 2021

Derfor skal du tage kurset
Når du begynder at dele det, du laver professionelt, bringer du dig selv i en attraktiv situation, hvor potentialet for at skabe værdi og nye muligheder bliver større. På kurset lærer du at udvikle en aktiv og velovervejet profil på sociale medier, der virker i forhold til dine målgrupper, uanset om det er kolleger, kunder, nærmiljøet eller indflydelsesrige influencers. Du skal lægge en personlig online-strategi for din tilstedeværelse med udgangspunkt i dine egne personlige profiler. Der vil være plads til både den skarpe, målrettede satsning for dig, der vil være kendt på dit felt. Og til en mere tilbageholdende profil, hvor du stadig kommer i mål med den grundlæggende præmis om åbenhed.

Du lærer at:

  • Kontrollere og styre din samlede digitale tilstedeværelse med henblik på at skabe en klar og tydelig personlig online-profil.
  • Finde balancen – og fællesmængden – mellem personlige og professionelle/faglige opdateringer i dine egne sociale mediekanaler.
  • Indrette en sikker profil med hensyn til dit behov for privatliv.
  • Finde og kortlægge værdifulde relationer og netværk i sociale medier.
  • Lægge en plan for, hvordan man får følgere i sociale medier.
  • Forstå, hvordan din færd på sociale medier påvirker dit omdømme, og hvordan du kan bidrage til et godt personligt omdømme via sociale medier.

Kurset er for dig
Kurset er særligt udviklet til dig, der ønsker at skabe en entydig og klar profil på tværs af platformene, der både kan bruges til professionel profilering og personlig branding.
Det forventes, at du har erfaring med praktisk brug af de største sociale medier, og at du er parat til at kaste dig aktivt ud i at bruge flere sociale medier undervejs.

Sådan foregår undervisningen
Undervisningen veksler mellem oplæg fra kursuslederne og inviterede oplægsholdere fra ind- og udland, praktiske øvelser og individuel sparring. Undervejs får du hands-on erfaring med de store sociale medier, redskaber og metoder til at skabe smarte, mobile workflows, som både kan bruges personligt og i arbejdsmæssigt relevante sammenhænge.

Vær opmærksom på, at ét modul foregår i Aarhus og ét foregår i København.

Kurset giver 10 ECTS point til diplomuddannelsen.

Medbring gerne en opdateret smartphone. Det er dog ikke et krav.

Forudsætninger
Vi forventer, at du har erfaring med praktisk brug af de største sociale medier, og at du er parat til at kaste dig aktivt ud i at bruge flere sociale medier undervejs. Det vil være praktisk at have adgang til en opdateret smartphone, men forløbet kan dog gennemføres uden. 

Niveau og omfang
Kurset er kompetencegivende på diplomniveau og vægter 10 ECTS

Eksamen
Kurset afsluttes med en skriftlig aflevering og en mundtlig eksamen.

Adgangskrav
For at blive optaget på kurset skal du mindst have:

  • en relevant kort videregående uddannelse
  • 2 års relevant erhvervserfaring efter din uddannelse.

Opfylder du ikke adgangskravene? Sådan søger du om dispensation

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Emdrupvej 72
2400 Kbh. NV

Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, ligesom der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud. Læs mere om regler for framelding.

Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?

Tilmeld dig kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside

Undervisere

Henriette Rald

Uddannet cand.scient.pol med 20 års erfaring som kommunikationschef og direktør i blandt andet DR og Djøf. Henriette har nu etableret sin egen konsulentvirksomhed Rald & Co, hvor hun rådgiver topchefer, direktioner og bestyrelser om strategisk kommunikation, ledelse og vigtigheden af personlig kommunikation.

Katrine Emme Thielke

Uddannet på Informationsvidenskab. Ekstern lektor på Københavns Universitet i Strategisk Kommunikation og underviser på DMJX. Katrine rådgiver desuden om kommunikation og markedsføring i den digitale verden. Hun er også en populær foredragsholder og forfatter til bøgerne ”Når tasterne taler” og “Kan trold tæmmes?”

Mere om dette kursus