Professionel historiefortælling

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2800 Kgs. Lyngby
Dage:
5 dage
Pris:
10.200 kr. + moms | PU-støtte: 4.500 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 167 evalueringer)
Forår 2020

Hvordan engagerer, bevæger, glæder, skræmmer eller ryster man et publikum?

Svaret er: Ved at skrive et godt manuskript.

Og hvordan gør man så det?

Det at skrive film, TV serier, en dokumentar og lignende er i første omgang et håndværk. For at tænke i eller skrive en sammenhængende og medrivende fortælling, så skal man mestre de essentielle metoder og dramaturgiske tricks.

De greb og elementer, som der får en historie til at fungere, sørger vi for at gennemgå på kurset. Formålet er, at vi vil give dig den bedste grundplatform, så du nemt kan kaste dig ud i skriveprocessen med håndgribelige og brugbare værktøjer, som er gode at have i baghånden ligegyldigt hvilken slags format du skriver eller tilrettelægger.

Program

  • Dramaets grundpiller
  • Dramaets struktur
  • Idéudvikling
  • Plot
  • Set up og pay off’s
  • Karaktertegning
  • Dialog
  • Fremdrift og dramatiske spørgsmål

På kurset kommer vi også ind på, hvordan dokumentarister – der oftest komponerer deres fortælling hen ad vejen – med fordel kan gribe ned i erindringslageret af dramaturgiske værktøjer, for at få deres historie på plads.

Pris er inklusiv frokost i Det Danske Filmstudies kantine. Der er gratis kaffe og te i skolens køkken.

Tid: Alle dage kl. 9:30 – 15:30.

Ret til ændringer af programmet forbeholdes

Undervisere

Jørgen Kastrup

Manuskriptforfatter, filmklipper & instruktør

Jørgen Kastrup er uddannet manuskriptforfatter, filmklipper og instruktør. Jørgen har klippet en lang række danske tv-serier, spille- og dokumentarfilm og har været forfatter/ medforfatter på flere publikumsuccesser som bl.a. ’Forræderne’ (1983), ’Det Forsømte Forår’ (1993), ’Kun En Pige’ (1995), ’Når Mor Kommer Hjem’ (1998), ’Storm’ (2009) og ’Hvidstengruppen’ (2012). Senest har Jørgen klippet dokumentarfilmen ’Møllehave: Hellere forrykt end forgæves’ (2018).

Mere om dette kursus