
Vil du forstå dramaets grundpiller og struktur, så du kan analysere eller skrive til film og TV? Og hvordan gør man så det?
Svaret er: Ved at skrive et godt manuskript
Det at skrive film, TV serier, en dokumentar og lignende er i første omgang et håndværk. For at tænke i eller skrive en sammenhængende og medrivende fortælling, så skal man mestre de essentielle metoder og dramaturgiske tricks.
Den erfarne manuskriptforfatter, filmklipper og instruktør Jørgen Kastrup, vil give dig et indgående kendskab til de klassiske dramaturgiske greb og metoder, som gør dig i stand til at analysere eller skrive dine egne og andres historier.
Jørgen Kastrup har været forfatter/medforfatter på en lang række filmsuccesser bl.a. Det Forsømte Forår, Kun En Pige og den prisvindende biografsællert, Hvidstengruppen.Desuden har han arbejdet på forskellige danske tv-serier bl.a. Taxa, Hotellet, Nikolaj og Julie og Forsvar.
De greb og elementer, der får en historie til at fungere, sørger vi for at gennemgå på kurset. Formålet er, at vi vil give dig den bedste grundplatform, så du nemt kan kaste dig ud i skriveprocessen med håndgribelige og brugbare værktøjer, som er gode at have i baghånden ligegyldigt hvilken slags format du skriver eller tilrettelægger.
På kurset deler Jørgen ud af sin enorme erfaring og giver dig tips og tricks til at analysere og skabe en medrivende og sammenhængende fortælling. Du kommer også til at arbejde med praktiske øvelser bl.a. konstruktion af en fortælling.
På kurset kommer vi også ind på, hvordan dokumentarister – der oftest komponerer deres fortælling hen ad vejen – med fordel kan gribe ned i erindringslageret af dramaturgiske værktøjer, for at få deres historie på plads.
- Dramaets grundpiller og struktur
- Præmis
- Anslag/The opening scene
- De tre fortælleformer
- Plotpoints – Point of attack – Point of no return – midpoint
- Outline/Stepout line
- Berettermodellen – Aktantmodellen – Treaktersmodellen – 8 sekvensersmodellen
- Tv-serier struktur
- Surprice/suspence
- Intriger – fremdrift
- Set up – Pay off
- Den korte fortælling
- Synopse – treatment – manuskript
- Praktisk øvelse
Forudsætning
Ingen.
Praktisk
Pris er inklusiv frokost i Det Danske Filmstudies kantine. Der er gratis kaffe og te i skolens køkken.
Tid: Alle dage kl. 9:30 – 15:30.
Ret til ændringer af programmet forbeholdes.