Podcast for professionelle

Startdato:
Udbyder:
Dage:
6 dage
Pris:
24.970 kr. | PU-støtte: 5.400 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 2 evalueringer)
Forår 2021

Derfor skal du tage kurset


Kurset er for dig, der er blevet bidt af podcast og har en plan om at producere din egen – f.eks. til et medie, en kunde, til undervisning eller egen udgivelse.

Modulet er den eneste podcastuddannelse i Norden og giver 10 ECTS point på diplomuddannelsesniveau. Forløbet varer seks dage fordelt på 3 dage i København og 3 dage i Struer på det nyetablerede Nordic Podcast Academy, hvor alt handler om lyd. 


Du kommer hjem fra forløbet med 1) et helstøbt podcastkoncept, 2) en færdigproduceret pilot eller uddrag af din podcast og 3) en professionel værktøjskasse til at producere videre fremover.


Modulet er helt up to date med alle de nye digitale strømninger, men det hviler på den klassiske, gode fortællings principper og podcastens fantastiske muligheder.
 Du får overblik over podcast-landskabet, og vi lytter os til inspiration fra de nyeste digitale fortælleformer og tilbage til klassikerne.
 Oveni lægger vi en ekstra kommerciel dimension, hvor du vil få tips og hjælp til distribution og strategiske inputs til bæredygtige forretningsmodeller.

 

Du lærer at:


  • kende de nyeste trends og tendenser på podcast-fronten – både de journalistiske og kommercielle

  • skelne mellem de forskellige programformater og vide hvad der egner sig til hvad

  • udvikle en løs idé til et stærkt podcast-koncept

  • opbygge et podcast-manus narrativt og dramaturgisk
  • planlægge og strukturere optagelser

  • interviewe med øre for mediet

  • vælge teknisk udstyr og optage god, medfortællende reportagelyd

  • lave klippemanus og redigere i Hindenburg

  • lære at skrive og indtale en fængende introspeak
  • planlægge distribution og markedsføring af din podcast

     

Kurset er for dig


Kurset er henvendt til kommunikatører i en virksomhed, journalister på et medie, ledere der selv vil kommunikere og selvstændige og undervisere/forskere. Du behøver ikke have produceret podcasts før, men du skal have kendskab til podcast-mediet som bruger og gerne erfaring med at fortælle og formidle i andre medier.

 

Du er f.eks.:


  • Journalist på et nyhedsmedie, der producerer eller gerne vil producere podcasts
  • Ansat i en kommunikations- og marketingsafdeling, der vil arbejde med podcast som content til deres målgrupper

  • Indholdsskaber, der vil udvide repertoiret med professionelt producerede podcasts

  • Kommunikationskonsulent eller -leder i en privat eller offentlig institution, faglig organisation eller NGO

  • Selvstændig, der vil udvikle og optimere din egen podcast

  • Underviser eller forsker, der vil lære at formidle din viden gennem podcasts


Sådan foregår undervisningen


Forløbet varer seks dage fordelt på to seminarer – det første i København og det andet som internat i Struer på Nordic Podcast Academy. Her samles deltagerne på tre intensive, produktive dage i Lydens by og får glæde af state of the art-faciliteter og ekspertise hos Soundhub Denmark. 

Deltagerne kan komme fra hele Skandinavien, men undervisningen gennemføres primært på dansk – dvs. underviser-oplæg og øvelser. Feedback og sparring kan foregå på engelsk og “blandinavisk” afhængig af behov.


Modulet er lavet i en let anvendelig guide-form, der vandrer hele vejen fra spæd idé, over optagelse, til finansieringsmuligheder og bæredygtige forretningsmodeller omkring din podcast. Du skal bruge bogen Podcastbogen af Dorte Palle og Tor Arnbjørn, som du får udleveret på kurset.


Deltagerne skal medbringe en podcast-idé eller -projekt med på kurset til første mødegang, som de kan pitche og arbejde videre med i løbet af kurset.


Der vil være tilknyttet en professionel lyddesigner, og kurset afsluttes med en radiobiograf i et professionelt lydstudie i Soundhub Denmark i Struer, hvor vi afspiller vores produktioner for hinanden og giver feedback til ens videre udvikling.


Der stilles optage- og redigeringsudstyr til rådighed (Tascam DR05 kit, høretelefoner og Hindenburg-redigering) men du er også velkommen til medbringe gerne eget udstyr, hvis du gerne vil blive mere fortrolig med det.

 

Sted


Seminar 1: København

Seminar 2: Struer, internat. Forplejning og overnatning er inkluderet i prisen. Indkvartering på Grand Hotel Struer sker eftermiddag/aften inden første kursusdag. Udtjekning sker på tredje kursusdag om morgenen.


Undervisere

Tor Arnbjørn

Tor Arnbjørn har gennem næsten tyve år beskæftiget sig med radio på alle niveauer i kanaler DR og er forfatter til Podcastbogen fra 2019. Han er uddannet journalist, er master i menneskeret fra City University, London og har en MBA fra Steinbeis University, Berlin. https://www.linkedin.com/in/torarnbjorn/

Dorte Palle

Selvstændig konsulent. Digital storyteller. Podcast & Video Producent. Dorte Palle begyndte i DR som vært på P4 i P1. Hun har produceret et hav af reportager, dokumentar, features, montager, magasinprogrammer og temalørdage. I ti år var hun chef i DRs kulturafdelinger og stod bag udviklingen af mange koncepter og prisvindende udsendelser.