Nyhedsfortællingen

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2400 København NV
ME plus:
ME
Dage:
4 dage
Pris:
10.750 kr. + moms | PU-støtte: 4.000 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 543 evalueringer)
Efterår 2016
  • Arbejder du i korte formater, hvor der ikke er plads til at fortælle de rigtigt medrivende historier? 
  • Er din hverdag præget af mindre historier, der skal researches, interviewes og skrives fra dag til dag? 
  • Savner du alternativer til nyhedstrekanten, konfliktkriteriet eller andre journalistiske travere?

Den fortællende journalistik er ikke kun egnet til de store, forkromede projekter, der tager uger  og måneder at lave. Fortællingen har en oplagt plads i nyhederne, i dag-til-dag-journalistikken, lokalavisen og kommunikationsarbejdet.

På kurset gennemgår vi eksempler på korte nyhedsfortællinger og menneskelige historier, der er et kreativt alternativ til det flimrende nyhedsbillede, du lever i til dagligt. 

Du lærer at finde og arbejde med fortællingerne i de korte tidsrum, du har til rådighed.

På kurset lærer du at:

  • fortælle rigt, men ultrakort
  • identificere nyheder og kilder, der egner sig til fortælling
  • styrke din naturlige fortælleglæde og styre efter den
  • skrive med scener, dialog og handling
  • plotte/planlægge forløbet i en fortælling
  • arbejde med karaktererne

Hvem bør deltage i kurset?
Journalister, redaktører og kommunikatører, der arbejder i korte formater, hvor der sjældent er tid eller plads til store fortælle-projekter. 

Undervisningen retter sig primært mod dig, der skriver, men de samme teknikker kan benyttes til tv, video og radio.

Du behøver ikke at have større kendskab til den fortællende journalistik, men skal blot være glad for at fortælle historier og have lyst til at udfordre din egen måde at tænke journalistisk.

Hvordan foregår undervisningen?
Undervisningen foregår som korte oplæg afbrudt af en række workshops, hvor du selv skal skrive. Du lærer om virkemidlerne, prøver dem af og diskuterer dem på holdet. 

Der vil være masser af eksempler, konkrete værktøjer og sjove øvelser. 

Mellem de to kursusblokke skal du prøve teknikkerne af i praksis og aflevere en kort fortælling, som ideelt set kan bringes i dit medie.

Prisen omfatter
Prisen dækker forplejning på undervisningsdagene.

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding.

Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?

Tilmeld dig kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside

Undervisere

Jakob Fälling

Freelancejournalist og forfatter, cand.scient.soc. Mere end 10 års erfaring med undervisning på DMJX i kreativ skrivning, portræt, feature og fortællende journalistik. Udgiver fiktion og nonfiktion på Gyldendal.