Nyhedsbreve der åbnes – version 2023

Startdato:
Udbyder:
Sted:
Flæsketorvet 68, 1711 København V
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
8.100 kr. + moms | PU-støtte: 2.700 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 91 evalueringer)
Forår 2023

Det moderne nyhedsbrev er et af disse års stærkeste formater for medier, organisationer og ja, alle der arbejder med vigtig formidling. Dels er nyhedsbrevet født med nogle meget fundamentale fordele, og dels er der i de senere år udviklet stribevis af nye måder til at udnytte nyhedsbrevsformatet.

Dette 2-dages kursus giver dig en solid forståelse for nyhedsbrevenes muligheder, styrker dig til at udvikle nye nyhedsbrevsprodukter, giver dig en klog og gennemtænkt strategi og introducerer dig til kunsten at skrive, så det passer til nyhedsbrevsformatet.

Kurset tager udgangspunkt i de bedste succeser, som nyhedsbrevsverden har oplevet i de senere år. Det betyder, at vi både arbejder med nyhedsbrevet som trafik- og kontaktskaber og nyhedsbrevet som selve produktet – altså som platformen, hvor læserne, skal læse vores indhold.

I løbet af de to intense dage er der følgende på skemaet:

  • Skriv så det skaber resultater
  • Udtænk og skab nye nyhedsbreve
  • Nytænkende nyhedsbrevsstrategi
  • Jobs to be done
  • Undgå døden i spamfiltrene
  • Trends og tendenser
  • Courses (nyhedsbrevenes nyeste baby)
  • Inspirerende tips og tricks, der løfter og vækster dine nyhedsbreve.

Kurset er en blanding af oplæg, øvelser og gruppediskussioner.

Som en del af kursets pris får du et års medlemskab til Signup -Netværk for nyhedsbreve. (Normalpris 1.500 kr.) Det betyder invitationer til fem årlige online masterclasses med spændende temaer + et månedligt nyhedsbrev om nyhedsbreve.

Du bliver undervist af:

Jan Birkemose er stifter af Medietrends, medieanalytiker og udgiver af et populært ugentligt nyhedsbrev i mediebranchen. I de seneste fem år har Jan prædiket nyhedsbreve for hundredvis af journalister og kommunikatører fra ind- og udland og hjulpet med strategi for landet største og mindste mediehuse og organisationer. Jan driver nyhedsbrevsnetværket Signup og er dommer i World Association of News Publishers globale konkurrence om årets bedste nyhedsbreve.

Simon Krag Linde er en af Danmarks absolutte førende copywritere. Det vil sige, at han er ekspert i at skrive, så der er maksimal sandsynlighed for, at læserne udfører den aktivitet, vi ønsker. Det er uanset om det er at læse videre, klikke videre, købe eller tilmelde sig en aktivitet.

Carsten Terp skriver som chefredaktør på Impact Insider et ualmindeligt stærkt personligt nyhedsbrev. Carsten bruger humor, personlige oplevelser, historiske anekdoter og solid charme til at formidle relativt tørt indhold fra Impact Insider.  Carsten har tidligere været redaktør for Altinget Civilsamfund og redaktionschef for Ugebrevet A4 samt Tænk og Tænk Penge. Arbejdstitlen for Carstens oplæg er hvad er fidusen til at skrive mere personligt – uden det bliver for meget?

David McNally er the go-to-guy, når man vil lære at undgå at komme i karambolage med spamfiltrene. David er høvding i Facebookgruppen Nyhedsbrevsnørder – den hårde kerne, og så er han administrerende direktør i danske Ubivox, der leverer nyhedsbrevsløsninger til nogle af landets største kunder – her iblandt en del offentlige myndigheder.

Du er:

Journalist, redaktør, kommunikatør eller lignende. Det afgørende er, at du har brug for, at din formidling og kontakt til læsere, kunder, medlemmer, brugere er så stærk som mulig. Det betyder ikke så meget om du allerede har arbejdet med nyhedsbreve eller du er helt grøn i disciplinen. Men du får mest ud af kurset, hvis du er professionel medie- eller kommunikationsmenneske.

Sted:

SoHo i Københavns Kødby. Flæsketorvet 68, 1. 1711 København V.

Hvornår:

Den 30 og 31. marts 2023. Første dag fra kl. 10. Anden dag fra kl. 9. Begge dage slutter cirka 16.

Pris:

8.100 + moms.

Hvis din arbejdsplads er medlem af Pressens Uddannelsesfond får du 2.700 kr. i støtte.

For at modtage støtten fra PU, skal du tilmeldes via Mediernes Efteruddannelse, når deres tilmelding åbner den 14. november 2022.

Afbud:

Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Undervisere

David McNally

David McNally er the go-to-guy, når man vil lære at undgå at komme i karambolage med spamfiltrene. David er høvding i Facebookgruppen Nyhedsbrevsnørder – den hårde kerne, og så er han administrerende direktør i danske Ubivox, der leverer nyhedsbrevsløsninger til nogle af landets største kunder – her iblandt en del offentlige myndigheder.

Simon Krag Linde

Simon Krag Linde er en af Danmarks absolutte førende copywritere. Det vil sige, at han er ekspert i at skrive, så der er maksimal sandsynlighed for, at læserne udfører den aktivitet, vi ønsker. Det er uanset om det er at læse videre, klikke videre, købe eller tilmelde sig en aktivitet.

Carsten Terp

Carsten Terp skriver som chefredaktør på Impact Insider et ualmindeligt stærkt personligt nyhedsbrev. Carsten bruger humor, personlige oplevelser, historiske anekdoter og solid charme til at formidle relativt tørt indhold fra Impact Insider.  Carsten har tidligere været redaktør for Altinget Civilsamfund og redaktionschef for Ugebrevet A4 samt Tænk og Tænk Penge. Arbejdstitlen for Carstens oplæg er hvad er fidusen til at skrive mere personligt – uden det bliver for meget?

Jan Birkemose

Jan Birkemose, stifter af Medietrends.dk, er journalist, redaktør, iværksætter og analytiker med stor erfaring i digital udvikling, digitalt indhold og dagsordensættende journalistik.

Tidligere har Jan været chefredaktør for Ugebrevet A4 og direktør i selskabet Avisen.dk ApS. og før det en fortid som undersøgende journalist på Ekstra Bladet.

Jan Birkemose er en erfaren underviser og foredragsholder og som medieanalytiker løser han jævnligt konsulentopgaver og undervisning/oplæg for medier og virksomheder.

Kontakt gerne Jan på 23 38 42 10 eller jan@medietrends.dk

Mere om dette kursus