NATO – og truslen fra Øst

Startdato:
Udbyder:
Sted:
Bruxelles, Belgien
ME plus:
ME
Dage:
5 dage
Pris:
19.900 kr. | PU-støtte: 6.500 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 102 evalueringer)
Efterår 2023
Grunge flags of Russian Federation and Ukraine divided by barb wire illustration, concept of tense relations between Ukraine and Russia

Vi tager til Europas politiske og militære hovedkvarter i Bruxelles og bliver klogere på:

  • Trusselsbilledet i Europa – og verden.
  • De sociale, økonomiske og demografiske forandringer, som krigen har medført for Europa.
  • NATO’s hovedkvarter i Bruxelles – NATO’s globale rolle.
  • Nye NATO-medlemslande.
  • Alternativer til NATO?
  • Kortsigtede og langsigtede økonomiske og politiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine.
  • Up-to-date om international sikkerhed og den globale magtbalance.
  • Danmarks NATO-mission om potentielle trusler mod det danske nærområde inkl. Grønland.
  • Internationale politikere og eksperters bud på en løsning af den europæiske krise.
  • Cyberspace, fake news og troldeangreb som del af moderne krigsførelse.

Dette kursus tilbydes i lyset af den forværrede sikkerhedssituation, som Ruslands brutale invasion af Ukraine har skabt. Europa er rystet. Flere russiske randstater frygter – tilsyneladende med god grund – en skæbne som den Ukrainske. Hvad er løsningen, og hvilke scenarier står vi over for?

BAGGRUND
Europa befinder sig i sin største sikkerhedskrise siden Anden Verdenskrig. De menneskelige lidelser i Ukraine er enorme og giver minder om sorte kapitler af Europas nyere historie. Den eneste iøjenfaldende garant for et kraftfuldt modsvar mod den russiske aggression er NATO, samt fortsat politisk opbakning fra USA og et endnu mere forenet Europa med forstærket vilje til at føre krig – en utænkelig tanke før 22. februar sidste år.

De kortsigtede, militærpolitiske konsekvenser af invasionen er efterhånden tydelige; optrapning og oprustning:

NATO får øjeblikkeligt to nye strategisk vigtige medlemslande (Finland og Sverige), og andre stiller sig i kø som kandidater. Forsvarsunionen fremstår med ét mere samlet og stærkere end de seneste mange årtier. Befolkningernes opbakning til deres nationale hære, til våbenleverancer til Ukraine og til øgede militærbudgetter er steget i stort set alle NATO’s medlemslande. Med ét er 2 % af BNP til forsvar og militær ikke længere for meget, nu tales der om 3.

Over hele Europa registreres en forringet levestandard grundet voksende inflation, arbejdsløshed, et bolig- og aktiemarked i fald og konsekvenserne af millioner af ukrainske flygtninge. Mange oplever fremtiden som utryg.

Omfanget af de langsigtede konsekvenser kender vi ikke endnu. Prognoserne er ikke opmuntrende. De afhænger af udfaldet af krigen. Spørgsmålet om, hvordan Ukraine skal genopbygges, har indflydelse på den europæiske økonomi. Fremtidens energiforsyning er uafklaret. Retsforfølgelse af Rusland for krigsforbrydelser er et højeksplosivt emne. Et Rusland i alvorlig recession er en problematisk faktor. Den globale magtbalance synes med ét rykket et stort skridt mod øst og væk fra USA-Europa-aksen uden indikationer af, at den rykker tilbage, hvor den var før. Selve demokratiet er under pres – og var det allerede i forvejen.

I bakspejlet står det klart, at EU og Vesten i 20-30 år har været naive og gjort sig afhængig af fundamentale energileverancer fra et fjendtligtsindet land. Efter Ruslands invasion af Ukraine valgte Kina aggressorens side og er selv i stigende grad truende i Asien. En gasrørsledning ved Bornholm blev saboteret. Hvor alt dette peger hen?

Ja, det er netop udgangspunktet for dette efteruddannelseskursus fra JAKOB RUBIN KOMMUNIKATION – VERDENSVIDEN. Leverandør af kurser til Mediernes Efteruddannelse siden 2012.

PROGRAM
I løbet af en uge i København og Bruxelles får deltagerne massiv indsigt i Europas sikkerhedssituation og det forandrede, globale konfliktbillede. Oplæggene peger så vidt muligt frem mod løsninger.

Vi lægger ud i København med et besøg hos tidligere NATO-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen (ikke endeligt bekræftet pr. marts 2023). Han giver sit bud på de udfordringer, Europa står overfor, og opstiller en række mulige scenarier for fremtiden.

Derefter flyves til Bruxelles, hvor resten af ugen går med besøg på NATO’s hovedkvarter, den danske NATO-mission, Danato, og med oplæg fra eksperter og akademikere på bl.a. Bruxelles’ universitet om sikkerhedspolitik, globale magtforhold, Ruslands selvopfattelse, moderne krigsførelse inkl. cyberkrig.

Det endelige program vil blive udfærdiget i løbet af foråret og sommeren 2023. Programmet ligger færdigt og udsendes ca. en måned før kursusstart.

PROGRAMFORLØB – en oversigt.

Nedenstående er et tentativt program med kursets hovedprogrampunkter:

Dag 1
Formiddag: Møde med tidligere NATO-chef, Anders Fogh Rasmussen i København (to be confirmed).

Eftermiddag: Flyve til Bruxelles.

Dag 2
Formiddag: Besøg i NATO’s hovedkvarter
Trusselsbilledet i Europa/Verden.
NATO’s fornyede sammensætning og nye fokus.
USA’s militære rolle i verden.
Konfliktzoner, der kan true NATO-landene og Vesten.

Eftermiddag: Danmarks NATO-ambassade
Danmarks rolle i NATO.
Dansk militær oprustning.
Den globale sikkerhedssituation i dansk perspektiv.
Grønlands rolle i forsvaret af Vesten og i overvågning af Ruslands aktiviteter i Nordatlanten og Barentshavet.

Dag 3
Formiddag: Møde på Litauens (el. Polens) ambassade
Sikkerhedstruslen, det historiske perspektiv i Østblokken.
Interne problemer med russiske mindretal Baltikum/Kaliningrad/Østersøen.
Det europæiske samarbejde set fra Litauens/Polens side.

Eftermiddag: EU-parlamentet, danske EU-parlamentarikere
Det europæiske samarbejde/sammenhold efter den russiske invasion.
Den politiske holdning til militær oprustning.
EU-parlamentets rolle i modsvaret til den russiske invasion.

Dag 4
Bruxelles Universitet, møde med forskere/specialister
Ukraine som nation.
Russisk selvforståelse
Europæisk sikkerhedspolitik.

Dag 5
Formiddag: NATO/universitet
Moderne krigsførelse, cyberspace, fake news, troldeangreb, intimidering

Eftermiddag: Hjemrejse.

PRAKTISK

Under kurset bor vi på enkeltværelser på gode hoteller efter lokal standard. Prisen inkluderer fly fra København, al transport, alle arrangementer, indkvartering, morgenmad samt enkelte måltider derudover.

Din tilmelding er bindende. Er du nødt til at melde fra – og det kan jo ske –  koster det frem til seks uger før afgang en administrationsafgift på 1000 kr. plus udgifter til allerede bestilte og betalte services (f.eks. fly og hotel), der ikke kan refunderes. Ved afbud derefter opkræves den fulde pris.

Det med småt: Der tages forbehold for force majeure i form af aflysninger på grund af usædvanligt voldsomt vejr, epidemi/pandemi og anden udefrakommende påvirkning – som JAKOB RUBIN KOMMUNIKATION – VERDENSVIDEN ikke har afgørende indflydelse på.

Undervisere

Jakob Rubin

Jakob Rubin, journalist. Jyllands-Postens Latinamerika- og Caribien-korrespondent fra 1994 til 2003 med base i Brasilien. Efter 19 år på dagblade har Jakob Rubin siden 2013 drevet JAKOB RUBIN KOMMUNIKATION, der udfører redaktørroller, bogskrivning, kommunikationsstrategier og undervisningsprogrammer for bl.a. Mediernes Efteruddannelse. Forfatter til seks bøger; den seneste ’Det usynlige folk’ om Det Kgl. Teater (årets udgivelse i kategorien ‘drama’). Siden 2018 har han udført opgaver for bl.a. Constructive Institute (Aarhus Universitet), bl.a. et videreuddannelsesprogram for colombianske journalister i samarbejde med International Media Support (København) og Consejo de Redacción (Bogotá). Jakob Rubin har leveret internationale kurser til Mediernes Efteruddannelse siden 2012.

Teri Schultz

Teri Schultz

Independent Reporter

Teri Schultz has been covering NATO and the European Union from Brussels since 2007. She can currently be seen, heard and read on NPR and Deutsche Welle and is a frequent moderator and panelist at international conferences focused on defence and security. Schultz began her international reporting career in Helsinki, Finland, in 1989 and spent much of her time in the then-occupied Baltic states as the Soviet Union crumbled. She spent a decade in Washington, DC, including many years covering the State Department, and has made six reporting trips to Afghanistan. She also is a classroom instructor with Lie Detectors, a journalist-driven NGO teaching counter-disinformation tools to schoolchildren. Schultz holds a MSc in Political Science from the University of Helsinki and a BA in Journalism from New Mexico State University.