Mojo Masterclass I London

Startdato:
Udbyder:
Sted:
London
Dage:
4 dage
Pris:
22.000 kr. | PU-støtte: 5.200 kr. - PU-støtte skal søges individuelt.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 5 evalueringer)
Efterår 2020, Forår 2021

NB: Da vi ikke kan spå om Covid 19, kan kurset blive afholdt i Kbh på et firstjernet hotel med samme underviser, hvis der kommer forbud imod rejser til England. Kurset vil stadig være et internat kursus.

Branchens bedste mojo’s er i London.

Denne fire dages intensive masterclass i mojo – mobile journalism – finder sted i London, hvor du får den sidste nye viden om mobil journalistik og den bedste indføring i “mojo”.

Derefter er du flyvefærdig til at lave dine egne produktioner og er du erfaren VJ, vil dine evner blive flyttet til nye højder.

Hvad er MOJO?

Mobile journalism er digital storytelling, hvor du primært bruger din smartphone til at editere billeder, audio og video.

Over fire intense dage kombinerer vi holdundervisning i lokaler i det centrale London med optagelser ude i den pulserende storby. Vores instruktører har en journalistisk baggrund, og de arbejder til daglig professionelt med mobilen som arbejdsværktøj.

Undervisningen er designet til at hjælpe dig som  journalist eller  kommunikationsmedarbejder med at udarbejde visuelt og audio indhold med mobil teknologi. Det kan du bruge til publikation på multimedie platforme inklusive broadcast og sociale medier.

Hvem er kurset for?

Kurset er for journalister og kommunikationsfolk,  der gerne vil omsætte deres viden til levende billeder. Også fotografer vil kunne drage fordel af kurset.

Kurset er både til begyndere og erfarne, da alle lærer på deres niveau og undervisningen er special tilrettelagt.

Kurset gøre dig i stand til på egen hånd at planlægge, interviewe, filme, klippe og pakke mindre produktioner til din redaktion, sociale medier eller web. Det er ikke kun videoproduktion, men en journalistisk videoproduktion. Du kan dog deltage, selvom du ikke har en klassisk journalist baggrund.

Hvorfor mobil journalistik?

Medielandskabet er konstant i bevægelse og de enkelte journalistiske medarbejdere skal kunne mere og mere på den teknologiske front.

Journalister skal forstå, men også bruge det digitale univers i hverdagen, så de kan frembringe kvalitetsprodukter uanset hvilken platform eller hvilket setup der er i forbindelse med en opgave.

Det er ude i marken, hvor historierne er overalt, og hvor man ikke bare kan ringe efter en fotograf, en sendevogn eller en tekniker.

På kurset lærer du at lave journalistik med mobilen, så du kan sendes ud til begivenheder og komme hjem med et stykke brugbart journalistik eller klippe en historie sammen på stedet.

Det kan du bruge under større sportsevents,  præsidentvalg, Roskilde Festival, historier i dagligdagen eller et folketingsvalg i Danmark. Kurset er også relevant for kommunikationsfolk, der skal levere kvalitetsindhold til deres sociale medier.

Enkelt udstyr:

Vi bruger enkelt udstyr på kurset – en mobiltelefon, et par apps på en smartphone, en mikrofon og en lydoptager og vi skaber fortællende og vedkommende historier. Der er mulighed for at lån af udstyr mod ekstra betaling – både til IOS og Android. Vi fortæller dig, hvilket udstyr du skal  bruge uanset platform.

Kursisterne vil efter kurset kunne lave enkle journalistiske videoer med deres mobiler og tilbehør.

Undervisningen foregår på let forståeligt engelsk.

Undervisningen foregår på både IOS og Android – mere teknisk information følger efter tilmelding. Der vil også blive udsendt et spørgeskema omkring det kit, du/din redaktion allerede har, samt hvad vi skal bruge i undervisningen. Man har mulighed for at leje et mojo kit mod betaling.

Forudsætninger:

Kurset er for journalister, indholdsproducenter og redaktører, der arbejder eller vil arbejde med digital produktion. Det er nødvendigt, at man har et vist kendskab til mobilvideo og basal fotografi, men ikke nødvendigvis har brugt det professionelt. Man behøver dog ikke have klippet eller optaget før, men det er selvfølgelig en fordel.

Yderligere informationer tilgår efter tilmelding. Vær opmærksom på, at deltagerne skal producere en mindre video på kurset.

Tilmelding mm: 

Din tilmelding er bindende, men du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end seks uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1.000 samt eventuelle allerede betalte services. Ved afbud mindre end seks uger før forløbets start opkræver vi den fulde pris.

Fakturering sker i forbindelse med, at vi bekræfter tilmeldingen. Der tilkommer ikke moms på kursusprisen.

Prisen inkluderer fly fra København til London Heathrow med SAS, transport med tog til centrum af London, enkeltværelse på centralt og godt hotel i nærheden af kursusstedet og forplejning på kursusstedet. Tilslutning med fly fra Jylland og Bornholm medfører en mindre ekstraudgift, men kan arrangeres. Der kan eventuelt arrangeres direkte fly fra Jylland.

Prisen inkluderer ikke rejseforsikring eller eventuelt visum. Der tages forbehold for aflysninger uden for vores krontrol.

Deltagere: min 7 max 15.

 

 

Undervisere

Mark Egan

Mark Egan er tidligere BBC Video Journalist og har trænet tusindevis af journalister og mediefolk i brug af mobilen til at skabe høj kvalitets indhold til tv, digitale medier og SoMe.