Masterclass til radio-folket: fra god til fremragende

Startdato:
Udbyder:
Sted:
Pilestræde 61, København K
Dage:
2 dage
Pris:
7.900 kr. + moms | PU-støtte: 2.600 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 49 evalueringer)
Efterår 2018

Løft dine interviews, og bliv en bedre vært og tilrettelægger af dine radioprogrammer og podcast. Vi giver dig som erfaren radio-tilrettelægger/podcaster to dage med nogle af de bedste danske podcastere og fortællere i et intensivt forløb.

Radiomediet har fået sin velfortjente renæssance i disse år. Men med så massiv en mængde lyd, bliver der også længere mellem det virkelig fremragende. Vi har derfor skabt en masterclass til de radiotilrettelæggere og podcastere, der er godt i gang og  ønsker at løfte niveauet med inspiration fra de allerbedste.

Inspiration  i top

Tag med P1-vært Bille Sterll på to dages intensiv workshop og masterclass. Vi får oplæg og inspiration fra erfarne interviewere,  lyddesignere og dokumentarister, som går i dybden med deres proces og produktioner. På workshoppen møder du fremragende oplægsholdere, nemlig:

  • Inge Bang Termansen: Sådan får du styr på fortælling og dramaturgi. Inge er tilrettelægger og redaktør i DR og har især arbejdet med tv-dokumentar og undervist i fortælleteknik.
  • Claus Vittus: tilrettelægger med mange radiomil i benene, tidligere radioreporter og vært hos DR. Nu selvstændig tilrettelægger af features og dokumentar til radio og podcast.
  • Mikkel Rønnau: Få det bedste ud af lyden i den historie. Mikkel er journalist og tilrettelægger. Han har blandet andet lavet Baglandet på P1, Det Kongelige Teaters podcast Anekdote og klippet og mikset podcastserierne Dobbeltmordet på Peter Bangsvej og Nattens Dronning.

Tag din produktion med

Du skal have en af dine egne radio-produktioner med, som du ønsker feedback på fra de øvrige deltagere, kursusleder og gæstelærere. Med få deltagere har vi tid til at gå i dybden med netop dine udsendelser. Glæd dig til to dage, der vil løfte dit niveau betragteligt.

Undervisere

Bille Sterll

Bille er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen og efter en lang karriere som redaktør og redaktionschef, arbejder hun som freelanceredaktør og tilrettelægger med primært med radio.

Indenfor de seneste år har hun især arbejdet med radio blandt andet som vært på Detektor i P1, samt redaktør og tilrettelægger for bla. P1 Feature, P1 Dokumentar og P1 Morgen. Billes lange cv kan ses på LinkedIn.

Bille Sterll har elsket radiomediet, lige siden hun var journalistpraktikant på DR Fyn, og hun har i årenes løb været igennem alle tænkelige funktioner som tilrettelægger, reporter, vært, redaktionssekretær og producer.

Derfor har Bille tilrettelagt og underviser vores grundkursus i podcasting Kom med på lydbølgen: producer din egen podcast, hvor du kan lære at lave radio/podcast og fortælle i lyd. Tjek det ud!

Udover grundkurset i podcasting underviser Bille også i vores helt nye kursus Masterclass til radio-folket: fra god til fremragende, hvor gode tilrettelæggere og radiokyndige kan løfte deres niveau på to intensive dage.

Claus Vittus

Claus Vittus er i dag freelancejournalist (frilandsjournalist) efter mange år som vært for kulturprogrammet KulturNyt på DR P1 og kulturjournalist med speciale i dokumentarfilm og som dokumentar-tilrettelægger.

Oprindeligt blev han uddannet ved dagspressen og har været skrivende journalist for kulturmagasiner. Producent af podcasts og radio-dokumentar. Medtilrettelægger af TV-dokumentar og dokumentarfilm fra 1988. Tidligere underviser i journalistik ved DJMX samt forfatter til reportagebogen “Jeg Står Her” udgivet på DRs eget forlag i 2001.

Du kan læse hans lange cv her.

 

Mere om dette kursus