Masterclass: Nyhedsbreve, nye formater og nytænkning

Startdato:
Udbyder:
Sted:
Flæsketorvet 68, 1711 København V
Dage:
2 dage
Pris:
8.200 kr. + moms | PU-støtte: 3.900 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 86 evalueringer)
Forår 2022

Wall Street Journal har i de senere år gennemlevet en radikal og nødvendig digital forandring. Væk fra envejskommunikationen til et stadigt ældre publikum og ind med interagerende og engagerende journalistik.

En af de bærende kræfter i den transformation har været Cory Schouten, som i sensommeren 2021 holdt en to-dages masterclass om digital tænkning og nye formater i København. Feedbacken fra deltagerne var særdeles positiv og vi er derfor vi glade for at, det allerede til maj igen bliver muligt at holde en masterclass med Cory.

På Wall Street Journal var Cory Schouten redaktør for nye formater og havde blandt andet ansvar for nyhedsbreve, chatbots, pushnotifikationer, sms, kalenderbeskeder og andre nye, eksperimentelle formater.

Nu er han rejst videre og er chefredaktør for det anerkendte erhvervsmedie Crain’s New York Business, der specialiserer sig i erhvervslivet i storbyen New York. Her er han også hyret ind for at transformere og han arbejder derfor videre med flere af de successer, han har med fra Wall Street Journal.

Corys planer:

Dette er emnerne, som Cory lige nu er ved at forberede. Nogle af dem er helt nye og andre stiftede vi bekendtskab med sidst han var i København. Men alle er opdaterede.
  • New formats for audience engagement: leveraging tools from calendars to email to texting to deliver useful and targeted data and information.
  • An editorial strategy for newsletters: How to make your email newsletter stand out in crowded inboxes.
  • Email courses: How to leverage email for sustained reader engagement.
  • A funnel role for email newsletters.
  • Email marketing + your newsroom: Borrowing from the commercial playbook for email.
  • Trends and opportunities in digital and disruptive media.
  • Managing change in legacy news organizations.
  • How to think about audience strategy in news organizations at a time when journalists are successfully positioning themselves as standalone brands

 

I masterclassen kan du forvente at komme vidt omkring, men blandt highlightsne bliver blandt andet, hvordan nyhedsbreve strategisk kan bruges som første skud på brugerrejsen. Et modul om meget eksperimenterende formater. En hel del om anatomien blandt nyhedsbrevsmodtagere. Samt et omfattende modul om de succesrige courses, der også anvendes til at kickstarte brugerrejser. Se flere ord om courses længere nede.

Cory Schouten blev hentet til Wall Street Journal i 2018 og fik til opgave at styrke avisens nyhedsbreve. Det første der skete, var at kassere alle automatiserede no-reply-nyhedsbreve og siden har avisen satset hårdt på engagerende nyhedsbreve, der inviterer de mange millioner læsere til at interagere.

I den omstilling er Wall Street Journal gået fra over 100 nyhedsbreve til ”kun” 40-50.

Cory Schouten tager dig med ind i Wall Street Journals strategiske udviklingsrum og i det konkrete værksted, hvor nyhedsbrevene og de andre nye formater fra hans afdeling udvikles og produceres.

På workshoppen arbejder vi med:

  • Hvordan brugerne engageres og hvordan det optimale redaktionelle nyhedsbrev opbygges.
  • Hvordan du når brugerne og får dem til at tilmelde sig nyhedsbreve eller andre tjenester.
  • Hvordan du fastholder brugerne.
  • Hvordan eksisterende indhold eller eksklusivt nyt indhold bedst udnyttes.
  • Hvilken teknik, der er nødvendig for at arbejde med nye formater.

Sådan foregår kurset

Kurset er en workshop med et mix af oplæg, øvelser og diskussioner. Kurset foregår på engelsk. Du skal forvente masser af dialog og rundbordssnak.

Hvem er du?

Kurset er relevant for alle, der vil vide mere om nyhedsbreve og nye formater. Masterclassen giver en strategisk forståelse for mulighederne samtidig med at tilgangen er konkret og hand on-orienteret.

Hvad er courses?

En af de mest spændende tendenser blandt nyhedsbrevsudgivere i de senere år er de såkaldte courses – en afrundet serie af emails om et konkret emne.
Fx har Wall Street Journal et meget populært “kursus” om privatøkonomi i 8 episoder. Så snart man tilmelder sig, begynder kurset og en gang om ugen, får man ny lektion.
På Medietrends andre nyhedsbrevsseancer er courses meget ofte en af de ideer, der tages med hjem. Nu kommer best practice fra hestens egen mund.
Courses er især populære blandt amerikanske medier og organisationer fordi:
✔ De er gode til at tiltrække nye publikummer, som måske er lidt i periferien af ens eget. Fx er det typisk yngre brugere, der hopper på WSJs kursus i privatøkonomi. Målet er naturligvis at konvertere kursets brugere til mere permanente kontakter.
✔ Courses eksponerer oftest kernen i den viden, som enhver udgivere har. Det er evergreen-viden som ompakketeres og genbruges.
✔ Courses er en passiv resurse, som bliver ved med at give. Det er som at hælde sine bedste dråber på flasker, hvorefter de supplerer sig selv, hver gang, nogle drikker.
✔ Er fremragende til at brande fordi de er et generøst tilbud til omverden, og udstiller udgiverens kernekompetencer.
På kurset i København vil Cory ikke bare give sin viden om courses (blandt andet), han sætter også tid af til one-on-one brainstorming på kursisternes egne ideer til courses.

Pris

Kurset koster 8.200 kroner + moms.

Hvis din arbejdsplads er medlem af Pressens Uddannelsesfond, får du 3.900 kroner i støtte.

Hvis din arbejdsplads ikke er medlem af Pressens Uddannelsesfond, kan du tilmelde dig direkte ved at maile til Medietrends

Prisen omfatter

Prisen inkluderer forplejning.

Evt. transport og hotelophold er ikke dækket af kursusprisen

Hvor og hvornår?

Kurset varer to dage og holdes i Soho i Kødbyen i København den 23-24. maj 2022

I tilfælde af afbud

Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding

NB! Corona: Medietrends er en bevidst og ansvarlig arrangør og afholder alle kurser i de størst mulige lokaler. Ofte fire-fem gange så store som normalt. Vi følger til hver en tid myndighedernes anbefalinger og restriktioner.

 

 

Undervisere

Cory Schouten

Chefredaktør på Crain’s New York Business.

Indtil august 2021: New Formats Editor på Wall Street Journal. Cory har siden 2018 haft ansvaret for at Wall Street Journal rammer sine læsere med større præcision end tidligere. Det betyder, at antallet af nyhedsbrevet er reduceret fra over 100 til 40-50 stykker, at interaktion er et strategisk fixpunkt og at der hele tiden eksperimenteres med formater som sms, kalendere, notifikationer mm.

Før Wall Street Journal var Cory Schouten ansat på CRJ/Indianapolis Business Journal.