Lynbilleder og film til nettet med smartphone

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2100 København Ø
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
5.900 kr. + moms | PU-støtte: 1.800 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 31 evalueringer)
Forår 2023

Du er typen der gerne vil have noget fra hånden. Du vil gerne tage billeder uden at fortabe dig i tekniske detaljer og huskelister der er længere end en rulle toiletpapir. Du har samme holdning til video. Lad os komme i gang med at lave noget uden at begrave os i teknikken!

Du får også mulighed for at prøve forskellige mikrofontyper og holdere af. Så ved du hvad der virker for dig efter kurset.

Kurset giver dig indsigt i hvordan du får spektakulære billeder og brugbare lynvideoer hjem med en simpel smartphone. Der skal fortælles en historie med gode visuelle vinkler.

Kurset varer 2 dage og rummer dette:

Dag1: Smartphonebilleder og Lightroom

Vi starter med en fotovandring i København. Her stiller jeg opgaver til billedflader der skal i kassen. Der er her vi  lærer en del om komposition, vinkler og perspektiv. Mens vi skyder!

Vi skyder billeder via Appen Adobe Lightroom (gratis). Dermed bliver vores materiale automatisk synkroniseret med skyen så vi efterfølgende kan redigere billeder på iPad eller Laptop. Eller bare direkte på smartphone.

Så har vi lavet en masse gadeskud hvor vi lærte at udnytte alle aspekter en moderne smartphone kan uden hjælpemidler.

Vi afrunder dagen med at tage portræt billeder, hvor vi får hjælp af mobilt konstant lys. Med ekstra lys kan vi tage portrætter hvor som helst, når som helst. Vi skal især have styr på hvad man ikke må gøre med en smartphone når vi skal lave flatterende portrætter.

Taget med håndholdt iPhone

Efter billeddagen kan du lave bedre billeder af omgivelser og personer.

  1. Solide tips til komposition og perspektiv
  2. Korrekt håndtering af de forskellige linser på mobilen
  3. Portrætbilleder med ekstra lys

Dag 2:  Smartphone Video og Premiere Rush (gratis)

Vi starter dage med at lave en lille storyboard efter en kort vejledning. Vi optager det som står i storyboardet. Sørger for de berømte dækbilleder. Vi klipper filmen færdig med vejledning.

Du lærer hvordan du bruger Rush på mobil og får flyttet det hele rundt til redigering på laptop eller iPad. Eller redigering på selve mobilen. Det handler om at bliver færdig med et godt resultat uden for mange dikkedarer.

Du kommer til at lære om hvordan du skal holde din billedvinkel. Hvordan du får god lyd. Hvordan du maksimere dit lys med eksisterende lys. Eller medbragt lys.

Efter videodagen kan du:

  1. Lave korte film der passer til nettet
  2. Få god lyd med med eksterne mikrofoner
  3. Justere billedvinkler efter lyset på stedet

Efter dette 2 dages kursus kan du udnytte de moderne aspekter der ligger gemt i din smartphone. Billeder og film lige ud af boksen.

Internt virksomhedskursus for smartphone i praksis

Dette kursus kan også bestilles som internt/virksomhedskursus. Kontakt Benny og få lavet en perfekt agenda der servicerer jeres her og nu behov. Jeg har dyb brancheerfaring og kan hurtigt perspektivere de nye muligheder også.

Undervisere

Benny Thaibert

Jeg underviser for at få dit bundniveau højere og gøre din hverdag nemmere.

Jeg er Adobe Certified Instructor med masser af reel praktisk erfaring. Jeg elsker at fordybe mig i nyheder og teste det ud for at finde nye veje der måske sparer tid eller giver endnu flere kreative muligheder.

I praksis har jeg egen tegnestue hvor jeg laver alt fra billedbehandling, layout, illustration og videoer til Sociale Medier. Derfor ved jeg i praksis hvad der er godt og skidt i netop Photoshop, InDesign og Illustrator og derfor er der noget både for begyndere og professionelle.

Iøvrigt har jeg en blog på BitSpot hvor jeg deler generøst ud af brugbare tips.

Jeg kan godt lige at tegne og tage billeder i fritiden. Så i 2019 åbnede jeg et hygge galleri for at vise det frem. Det er her BitSpot afholder kurser med dedikeret kraftig kursuscomputer samt gode 27″monitorer. Så du kan se noget!