Lourdes – reportagefotografi

Startdato:
Udbyder:
Sted:
Frankrig
ME plus:
ME
Dage:
6 dage
Pris:
19.500 kr. + moms | PU-støtte: 7.800 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 57 evalueringer)
Efterår 2019
Lourdes - © LARS BERTELSEN

Lourdes – reportagefotografi

På denne workshop i den Sydfranske pilgrims-by Lourdes dykker vi dybt i reportage- og gadefotografiet: Lyset, øjeblikket, ansigterne, scenen, kompositionen, billedbehandlingen samt ikke mindst historien.

Du vil i Lourdes arbejde med dit eget reportage projekt. Vi skal i et intensivt forløb fotografere, diskutere, undres, blive nysgerrige, begejstrede og inspirerede. Ugen vil bestå i intenst fagligt arbejde med reportagefotografiet. Du vil i Lourdes dagligt fotografere, udvælge og billedbehandle og redigere – foruden deltagelse i billedkritik, oplæg, portfolio-gennemgang og teambuilding. Når workshoppen slutter, vil du ha’ opbygget en stærk portfolio – a body of work – bestående af et udvalg på 10-25 færdig-redigerede fotos, som tilsammen udgør en sammenhængende billedfortælling med et stærkt indhold.

Vi har specielt fokus på

– Øjeblikket
– Gadefotografi
– Det fotografiske møde – fluen på væggen
– Det personlige formsprog
– Reportage-fotografiets historie og form-mæssighed
– Det eksisterende lys
– Learning by doing – error and correction
– Plenum gennemgang af dagens arbejde
– Teambuilding
– Kultur-historisk indføring i Sydfrankrig – herunder katolsk tro og dens udtryk og ritualer

Lourdes
Pyrenæerne rejser sig majestætiske for foden af Lourdes. I det bakkede bølgende lavland nord for byen møder vi Gascogne. Et område kendt for bl.a. foie gras, Armagnac og hjemsted for d’Artagnan fra Alexandre Dumas’ roman om De tre Musketerer.
Selve byen Lourdes, som beboes af 15.000 mennesker og danner rammen for et almindeligt, fransk provinsliv, er samtidig centrum for verdens største katolske pilgrimsfærd, der hvert år fører mere end 6 millioner katolikker fra hele verden til kirkerne i byen. Historien fortæller, at Jomfru Maria i 1858 åbenbarede sig for den unge, lokale pige Bernadette Soubirous i Massabielle-grotten. Over grotten opførtes i 1876 en kirke og under denne endnu en kirke kaldet Rosenkrans-basilikaen. I hundredåret for Bernadettes åbenbaringer indviedes et andet sted i området en underjordisk moderne basilika med plads til 25.000 pilgrimme. Lourdes er et sandt “slaraffenland” for reportage- og gadefotografi. I 2019 med særligt tema, da man fejrer 175 året for Bernadettes fødsel og 140 år for hendes død.

Datoer: 23/9-28/9 2019
Sted: Lourdes, Frankrig.
Pris: 19.500 D.kr. (eks. moms). Prisen inkluderer kursusafgift, undervisning samt enkeltværelse på hotel med morgenmad. Flybilletter er ikke inkluderet.
Du lærer:

  • At formulere en visuel fortælling
  • At arbejde med eksisterende lys
  • Om reportage-fotografiets historie og form-mæssighed
  • At gå tættere på som fotograf
  • At arbejde aktivt med de fire fotografiske grundstoffer: Øjeblikket, lyset, formen og historien
  • At udvælge og redigere din færdige fotografiske historie

Målgruppe: Fotografer og fotograferende journalister
Praktisk: Du skal selv medbringe fotoudstyr samt bærbar computer til billedbehandling.
I tvivl om noget?: Besøg vores WEBSITE eller ring til FOTOGRAFVÆRKSTEDET – enten Lars på 2014 4830 eller Søren på 3168 9899

Undervisere

Lars Bertelsen

er uddannet fotojournalist fra Danmarks Journalisthøjskole (DMJX) i 1997. Han har siden da arbejdet som fotograf, fotojournalist og underviser. Han har fungeret som censor og ekstern lektor på DMJX i en længere årrække. Lars har været ansat som fotograf på Morgenavisen Jyllands-Posten og Nyhedsmagasinet Ingeniøren, ligesom han har været selvstændig igennem en årrække med både redaktionelle og kommercielle kunder.

Læs mere HER

Søren Voigt Juhl

er teolog fra Århus Universitet og kunsthistorie fra Poitier i Sydvestfrankrig i 1989 og studerer nu musikvidenskab ved Københavns Universitet. Han har været højskolelærer og –forstander på Brandbjerg Højskole, hvor han har undervist i europæisk kulturhistorie, filosofi og fransk. Han har lang erfaring i at arrangere kurser, kultur-, mad- og vinrejser. Bla for DjE og Update til New York, Sydfrankrig og Spanien.

Læs mere HER