Ledelse af digitale medier

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2400 København NV
Dage:
4 dage
Pris:
11.500 kr. | PU-støtte: 4.000 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 543 evalueringer)
Efterår 2016

Få hele organisationen med på de digitale medier
Meget få organisationer udnytter den vifte af muligheder som de sociale medier og web giver dem for at sælge produkter og ydelser, service kunderne og brande virksomheden.

Succes på digitale medier kræver nemlig, at hele organisationen bliver involveret og bidrager med indhold.

Som ansvarlig for den digitale kommunikation, står du derfor med en kompleks ledelsesudfordring i at få kolleger og ledere til at forstå og udnytte mulighederne i de digitale medier.

Medarbejderne og ledelsen har ikke – og skal ikke have – din faglige indsigt, men på den anden side skal de bidrage med indhold og involvering. 

For at få succes på digitale medier kræver det en ændring af den interne kommunikationskultur.

På dette kursus får du redskaberne til at lede processen med at gennemføre de nødvendige ændringer af den interne kultur og forståelse af rolle, ansvar og faglighed.

Du bliver også klogere på, hvornår du skal være anfører, politibetjent, indpisker, inspirator og støttepædagog.

På kurset lærer du at:

  • ændre den interne kommunikationskultur, så I kan få mere ud af digitale medier.
     
  • skabe engagement og ejerskab ikke mindst hos kolleger, som du ikke er chef for.
     
  • bruge forskellige organisationsmodeller og analysere hvilke muligheder de giver i forhold til at organisere det digitale arbejde.
     
  • vælge ledelsesstil og -roller alt efter situation.
     
  • skabe ejerskab i ledelse og hos indholdsleverandører via strategisk intern markedsføring.
     
  • udarbejde beslutningsgrundlag i form af business cases og beregning af return on invest.
     
  • benytte mål- og rammestyring i dit ledelsesarbejde

Hvem bør deltage på kurset?
Du er enten faglig ekspert på digitale medier eller ansvarlig for organisationens kommunikation fx. social media manager, webredaktør eller kommunikationschef.

Hvordan foregår undervisningen?
På kurset arbejder vi meget praksisnært, hvor vi tager udgangspunkt i de konkrete problemstillinger, som du står i og kobler det med teori og konkrete værktøjer.

De dage, hvor vi mødes, fokuserer vi på at arbejde med de udfordringer og muligheder, som I har plus går i dybden med de opgaver, som skal løses mellem kursusdagene.

Kursets opgaver er designet, så det er muligt at arbejde med cases fra din egen organisation. Der bliver lagt vægt på gensidig videndeling mellem deltagerne samt med eksterne oplægsholdere.

Niveau
Kurset er kompetencegivende på diplomniveau. Overblik over niveauerne i det danske uddannelsessystem

Omfang
Kurset har et omfang på 5 ECTS

Adgangskrav
For at blive optaget på kurset skal du mindst have:

  • en relevant kort videregående uddannelse
  • 2 års relevant erhvervserfaring efter din uddannelse.

Opfylder du ikke adgangskravene? Sådan søger du om dispensation

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding.

Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?

Tilmeld dig kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside

Undervisere

Karin Sloth

Har mere end 30 års erfaring som leder, konsulent og selvstændig i kommunikationsbranchen. Hun har desuden undervist igennem 15 år på akademi-, diplom- og masterniveau. Er ansvarlig for en række kurser om ledelse og kommunikation på DMJX.