Lav dine egne illustrationer – tegning og digital efterbearbejdelse

Startdato:
Udbyder:
Sted:
4160 Herlufmagle
ME plus:
ME
Dage:
1 dage
Pris:
1.800 kr. + moms | PU-støtte: 900 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 3 evalueringer)
Forår 2019

Lær at lave effektfulde illustrationer ud af simple stregtegninger til sociale medier eller trykte publikationer.  Jeg viser simple tricks og opskrifter på, hvordan du nemt kan tegne ansigter og figurer. Men det er ikke nok med at tegne – hvis illustrationen skal bruges til tryk eller online, til hjemmesider eller f.eks. explainer-video, skal der ske en digital efterbehandling, som kan foregå på ipad eller på computeren.

Nogle gange vil du bare “rense” og fejlkorrigere tegningen, så stregerne står klart på hvid baggrund. Eller du vil tilføje et par klatter farve og skygger, eller vektorisere i Adobe Illustrator.

Jeg viser forskellige udtryk som kan opnås. Nogle gange er det det rene trylleri, hvad en lille plet grå eller lyserød kan gøre med en simpel stregtegning. Eller man kan kombinere med foto.

Jeg bruger Adobe Photoshop og Illustrator til at kombinere stregtegning med digital collage. Eller jeg tegner direkte på min iPad Pro, med Procreate eller Tayasui Sketches app.

Kurset er velegnet til alle, som interesserer sig for at lave deres egne tegninger, men du behøver ikke nødvendigvis være god”til at tegne!

Her kan du se nogle af mine illustrationer som jeg har lavet på den måde, f.x. en  illustreret online lydbog, en interaktiv projektskitse, en video med whiteboard-animationer
Her er min blog med tegninger: www.ingridlill.dk