Lav bedre mobilvideo

Startdato:
Udbyder:
Sted:
8200 Aarhus N
Dage:
2 dage
Pris:
5.450 kr. + moms | PU-støtte: 2.000 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 543 evalueringer)
Efterår 2016

Video med en smartphone kræver omtanke
Din smartphone giver dig mulighed for at lave video i meget høj kvalitet, og med et tryk på en knap kan du komme i gang med mobilvideo.

Men så bliver resultatet også derefter. 

Du er nødt til at forholde dig til en række ting, før og når du går i gang.

Mobilvideo er både indhold og teknik
På dette kursus lærer du at hæve niveauet for dine videoproduktioner både indholdsmæssigt og teknisk.

Du lærer samtidig at håndtere mobilkameraets udfordringer, eksempelvis på lydsiden. Dårlig lyd er lig med dårlig video, og vi træner dig i at lave lyd, der mærkbart forbedrer dine videoklip.

Med en række cases afprøver vi, hvordan de korte videoer på sociale medier kan indgå som en del af din formidling. Vi introducerer forskellige formater, du afprøver dem i praksis og idéudvikler på, hvordan du kan bruge dem i din egen hverdag.

På kurset lærer du at:

  • optage video under hensyn til kameraets begrænsninger
  • bruge apps, der øger kvaliteten af dine videoer
  • redigere dine videoer – på mobil eller iPad
  • sende dine videoer direkte fra mobilen – til sociale platforme eller til en server
  • streame live direkte fra telefonen
  • bruge tilbehør som ekstern mikrofon, stativ etc.
  • bruge smarte apps til kreativt videoindhold og distribution på sociale platforme

Hvem bør deltage i kurset?
Journalister, fotografer, kommunikatører, webansvarlige i virksomheder og organisationer.

Hvordan foregår undervisningen?
Kurset bliver en blanding af oplæg, demonstration og træning. Der vil blive lagt meget vægt på træning, så du er klar til at arbejde med din smartphone eller tablet efter kurset.

Bemærk! Du skal medbringe din egen smartphone på kurset. Enten en iPhone af nyere dato, dvs. iPhone 5 eller 6, eller en iPad. Medbringer du Android smartphone skal du være opmærksom på, at der kan være begrænsninger ift, redigering. 

Windows smartphones kan IKKE anvendes på dette kursus.

Kontakt Annegrete Skovbjerg (as@dmjx.dk) for nærmere information. 

Prisen omfatter
Prisen dækker forplejning på undervisningsdagene.

I tilfælde af afbud

Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding.

Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?

Tilmeld kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside

Undervisere

Hans Bromand Nørgård

Erfaren tv-tekniker og fast underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Annegrete Skovbjerg