Lær podcast af de bedste

Startdato:
Udbyder:
Sted:
Flæsketorvet 68, 1711 København V
ME plus:
ME
Dage:
3 dage
Pris:
10.700 kr. + moms | PU-støtte: 2.700 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 52 evalueringer)
Forår 2021

! nye datoer: Pga coronasituationen er vi nødt til at udskyde dette kursus til den 4-6. maj 2021.

Medietrends er en bevidst og ansvarlig arrangør og afholder alle kurser i de størst mulige lokaler. Ofte fire-fem gange så store som normalt. Vi følger til hver en tid myndighedernes anbefalinger og restriktioner.

Vil du lære podcast fra scratch af to af Danmarks bedste og mest erfarne podcastfolk, så skal du med på dette tre-dages kursus.

Tor Arnbjørn og Dorte Palle udgav i 2019 PODCAST-BOGEN og står også bag Podcast Akademiet i Struer. På dette kursus tilbyder de at gøre podcastnovicer til stærke og bevidste fortællere – ovenikøbet med indsigt i mulige kommercielle forretningsdimensioner.

Du kommer til at forstå mekanismerne bag den gode podcast og du lærer opskriften på, hvordan den originale ide og den rigtig populære podcast skabes.

Kurset er lavet i en let anvendelig guide-form, der vandrer hele vejen fra spæd ide til teknisk produktion. Undervejs er der plads til skøre indfald, dybe refleksioner og perspektivrige diskussioner.

Fremfor alt har kurset fokus på kvalitet og formidling i lyd. Vi har tilknyttet en lydtekniker under forløbet, så alle kan blive trykke med knapperne. Under kurset tilbyder Tor Arnbjørn og Dorte Palle individuel sparring og efterfølgende inviteres I til et lyttearrangement.

Dorte Palle og Tor Arnbjørn giver bud på, hvordan du producerer modige og mærkbare podcasts. Og de leverer svar på, hvordan man laver indhold med gennemslagskraft – oplevelser, man som lytter kan bære med sig resten af livet.

Kurset er helt up to date med alle de nye muligheder i podcasting, men det hviler på den klassiske, gode radiofortællings grundlæggende principper.

Kurset skaber overblik over podcastlandskabet og i løbet af de tre dage lytter vi os til inspiration fra de nyeste digitale fortælleformer og tilbage til klassikerne.

Oveni lægger vi en ekstra kommerciel dimension, hvor kursisterne vil få tips og hjælp til distribution og bæredygtige forretningsmodeller.

Dorte og Tor har, udover selv at producere, lyttet til hundredvis af podcasts. Både fra public service stationer men også fra alle de kommercielle, uafhængige og udenlandske producenter. De har interviewet en lang række radioværter, podcastere, tilrettelæggere og redaktører omkring deres arbejdsmetoder. Alle disse oplevelser, erfaringer, fifs og gode råd har de nu samlet i en ny grundbog, PODCAST-BOGEN, der udkom med tilhørende podcastserie på forlaget Ajour i 2019.

Det er tredje gang, vi gennemfører dette kursus og efter de tidligere kurser, skrev nogle af kursister blandt andet:

“Virkelig godt kursus”

“Meget brugbart og inspirerende kursus. Og fedt med erfarne og dygtige folk til at fylde viden i hovederne på os.”

“Godt og udbytterigt kursus.” 

“Fedt kursus, super inspirerende”

Målgruppe

Kurset er for alle, der tænder på lyd og er nysgerrige efter podcastens virkemidler.

For dem, der gerne vil prøve mediet selv, eller som allerede er i gang, men søger inspiration og viden for at komme videre. Undervist af producenter, der elsker lyd og har arbejdet med det i mange år.

Dorte Palle og Tor Arnbjørn underviser ambitiøst og nørdet, men sørger for at gøre det på en måde, hvor alle kan være med.

Form og udbytte

Kurset skifter mellem tavleoplæg og praktiske øvelser. På de 3 dage kommer vi igennem:

  1. Ideudvikling & Konceptskrivning
  2. Reportage & Dokumentar
  3. Talks & Interview
  4. Dramaturgi & fortælleteknik
  5. Værten & sproget
  6. Optagelse & redigering
  7. Markedsføring & Kommercialisering

Undervejs i forløbet arbejdes der individuelt med kursisternes egne projekter. Det betyder, at alle efter kurset vil stå med et færdigt koncept i hånden.

Eksklusivt i dette forløb: Udover holdundervisningen tilbydes efterfølgende individuelle sessioner med indholdssparring, hvor underviserne vil stå til rådighed for feedback.

Vi arbejder målrettet på at holde gruppen samlet og dele hinandens arbejde undervejs og efterfølgende.  

Kurset ledes af:

Tor Arnbjørn CEO, Rakkerpak Productions og Chefredaktør på Science Report.

Har som journalist arbejdet med aktualitets- og nyhedsradio på stort set alle DR’s kanaler, inden han blev chef for både P1 Morgen, P1 Debat og store prestige produktioner. I fem år var Tor radiochef for alle DR’s kanaler og stod i spidsen for den digitalisering og modernisering af kanalerne, som skete i løbet af 10’erne.

Dorte Palle CCO, Rakkerpak Productions og podcaster @dortepallealene

Har været vært på P4 i P1 og udviklet og produceret et hav af dokumentarer, features, reportager, serier, temalørdage og formater på både radio og tv for DR. I 10 år arbejdede hun som chef i DR’s kulturafdelinger og stod bag udviklingen af mange koncepter og prisvindende udsendelser.

Begge har en MBA i Creative Leadership fra Berlin School of Creative Leadership. Sammen har de skrevet PODCAST-BOGEN, Ajour 2019 og har grundlagt Nordic Podcast Academy og driver produktionsselskabet Rakkerpak Productions, der leverer programmer til DR, Radio4, Radio Loud og private virksomheder og organisationer.

Pris

Kurset koster 10.700 kroner + moms.

Hvis din arbejdsplads er medlem af Pressens Uddannelsesfond, får du 2.700 kroner i støtte. 

Hvis din arbejdsplads ikke er medlem af Pressens Uddannelsesfond, kan du tilmelde dig direkte ved at maile til Medietrends

Prisen omfatter

Prisen inkluderer kaffe, vand, frugt, slik og frokost hver dag.

Hvis du skal bo på hotel i København, skal du selv sørge for det.

Hvor og hvornår?

Kurset varer tre dage og foregår i Soho i Kødbyen i København. 

Kursusdage: 4. – 6. maj 2021

I tilfælde af afbud

Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding

Corona

Medietrends er en bevidst og ansvarlig arrangør og afholder alle kurser i de størst mulige lokaler. Ofte fire-fem gange så store som normalt. Vi følger til hver en tid myndighedernes anbefalinger og restriktioner.

Undervisere

Tor Arnbjørn

Chefredaktør på Science Report.

Har som journalist arbejdet med aktualitets- og nyhedsradio på stort set alle DR’s kanaler, inden han blev chef for både P1 Morgen, P1 Debat og store prestige produktioner. I fem år var Tor radiochef for alle DR’s kanaler og stod i spidsen for den digitalisering og modernisering af kanalerne, som skete i løbet af 10’erne.

Har sammen med Dorte Palle skrevet PODCAST-BOGEN med tilhørende podcastserie, Ajour 2019.

MBA i Creative Leadership fra Berlin School of Creative Leadership.

Dorte Palle

Selvstændig konsulent og podcaster.

Har været vært på P4 i P1 og udviklet og produceret et hav af dokumentarer, features, reportager, serier, temalørdage og formater på både radio og tv for DR.

I 10 år arbejdede hun som chef i DR’s kulturafdelinger og stod bag udviklingen af mange koncepter og prisvindende udsendelser.

Har sammen med Tor Arnbjørn skrevet PODCAST-BOGEN med tilhørende podcastserie, Ajour 2019.

MBA i Creative Leadership fra Berlin School of Creative Leadership.

Mere om dette kursus