
Er det længe siden du har sprudlet af fortælleglæde? Drømmer du om at fastholde læserens med unikt, velfortalt indhold? Længes du efter at formidle med nerve og hjerte?
Så slip kreativiteten fri og dyk ned i den fortællende journalists og den fiktive forfatters værktøjskasse. Tre dage på Hjorts Badehotel 10 minutters gang fra Vesterhavet og med Råbjerg Mile i baghaven. Vi nørder kreativitet, opbygning af karakterer og handlingsforløb. Fordi det vækker din fortælleglæde og løfter både journalistiske fortællinger og faglige eller fiktive tekster.
Hør hvordan forfatter og journalist Lone Theils arbejder med sine hovedkarakterer. Oplev teaterinstruktør Helle Brokjær arbejde i skuespillerens karakterværksted. Lad skrivecoach og fortællenørd Tina Andersen hjælpe dig i tættere kontakt med din indre kreativitet og få nyttige metoder og fif, du ikke vil undvære, serveret inderligt og lige til at bruge. Fokus er på din proces, og der er tid til at lege og skrive. Kreativt.
“Jeg fik min skriveglæde tilbage på det skrivekursus. Både på grund af de vildt inspirerende oplæg, skriveøvelserne og omgivelserne kombineret med det at være afsondret er sted og kunne glemme alt andet. Det gav mig den energi, jeg længe havde manglet. Og så fandt jeg ud af, at jeg kan skrive. Kreativt.”
Kirsten Marie Juel Jensen, selvstændig journalist
Vi har brug for fortællinger
I en verden, hvor de fleste nyheder er fælles, skal medier overleve ved at fastholde læserne med det unikke og velskrevne indhold. Det, der sprudler af fortællelyst og originalitet. Og dét er en gave, der på én gang gør det sjovere og mere meningsfuldt både at formidle og modtage. Dette kursus finder skriveglæden frem og giver dig overblik til at formidle med nerve og hjerte.
I dag skal ikke bare featurejournalister, men alle journalister kunne fortælle historien godt. Det er ikke nok, at det er en god historie, den skal være godt fortalt. Også graverjournalister bliver opfordret til at tilegne sig færdigheder i fortællende journalistik, hvis de vil have flest mulige læsere til at hænge på. Der er brug for fortællinger med mennesker og handlingsforløb. Der er brug for journalister, der kan fortælle journalistik, så verden bliver lettere at forstå.
Du får:
– træning i at arbejde med scener, plot og karakterer.
– skærpet dine sanser og kreative skriveprocesser.
– konkrete arbejdsredskaber og fif til at udvikle og nuancere karakterer.
– konkrete arbejdsredskaber til at få styr på handlingsforløbet og struktur på teksten.
Form:
Processen er i centrum. For det er her, du, læringsmæssigt, flytter dig mest. Med Hjorts Badehotel som ramme skaber vi et intenst og dynamisk frirum afsondret fra hverdagens forpligtelser og rutiner, hvor du kan sætte både hjerne og hjerte fri. lege og eksperimentere. I badehotellets helsebringende omgivelser udsætter vi dig ikke for forelæsninger og teksttunge slides, men derimod for skarpt vinklede oplæg masser af dialog, øvelser og skrivetid. Kreativ skrivning i en velstruktureret ramme. Og faglig sparring, nærvær og erfaringsudveksling i en mulig mobilfrizone.
Du skriver først og fremmest til dig og afgør selv, om du har lyst til at dele dine skriverier med holdet.
Forud for kurset vil du blive bedt om at læse ‘Når langt er godt’ af Tina Andersen plus en kortere tekst, snuse til Lone Theils forfatterskab og præsentere dig selv og dine forventninger til kurset.
Bindende tilmeldning: Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end 12 uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på 1000 kroner. Ved afbud senere end 12 uger før kursusstart opkræver jeg – uanset grunden – den fulde pris. Dog kan en kollega altid få lov til overtage din plads, og jeg er fleksibel, hvis det er muligt sælge pladsen til anden side.
Hvis du har tilmeldt dig privat – det vil sige, at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.
Læs mere om AndersensBureau på https://www.andersens.dk eller https://mediernesefteruddannelse.dk/udbydere/andersens-bureau/