
Skal du konstant levere nye skæve idéer, innovative tiltag og kreative formgreb – og mangler inspiration og værktøjer?
Så tilmeld dig dette 2 dags kursus ‘Kreativ idéudvikling på kommando’ – et intensivt og inspirerende crash-course i idéudvikling med den erfarne udviklingsredaktør, tegner og forfatter Roald Bergmann, som foruden tv-produktion har brugt sin kreativitet på at starte sit eget produktionsselskab, lancere et bogforlag, drive et plakat-tegneværksted og producere en lang række reklamefilm og web tv-serier.
På to dage udfordrer Roald din tilgang til at skabe kreativt indhold på kommando og giver dig nye tips og værktøjer til at få flere ideer, som er brugbare, uanset om du arbejder alene eller sammen med andre, udvikler programkoncepter, skal finde på ideer til indslag eller posts på sociale medier.
Program
- Vær kreativ på kommando
- Hvad er kreativitet? Hvornår er noget kreativt?
- Forskellen på kreativitet og originalitet
- Forskellige former for behov for kreativitet inden for film- og tv-faget
- Kreativt input vs. output
- Identifikation af kreativitetsdræberne
- Regelbryderne (eksempler på atypiske historiefortællinger)
- Begrænsningens gave
- Kreativitet på rygraden (repetition og erfaring)
- 30 minutter, 100 idéer
Praktisk
Bemærk at kantinen i Det Danske Filmstudie er lukket om aftenen. Der er gratis kaffe og te i filmskolens køkken.
Ret til ændringer af programmet forbeholdes