Kreativ idé- og konceptudvikling – januar

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2800 Kgs. Lyngby
Dage:
2 dage
Pris:
6.500 kr. + moms | PU-støtte: 1.800 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 179 evalueringer)
Forår 2021

Skal du konstant levere nye idéer, innovative tiltag og kreative koncepter – og mangler du værktøj til at kunne levere noget der skiller sig ud?

På dette intensive kursus lærer du grundprincipperne i kreativitet og får værktøjer til at være kreativ, strategisk, analytisk og målrettet i din idé- og konceptudviking.

Din oplevelse af kreative og geniale koncepter udfordres, når du gennem øvelser lærer at nedbryde dem til byggeklodser af simple idéer. Når først du opdager, at alt består af simple byggeklodser, kan du selv bygge nyt ud fra egne og andres idéer. Selv i fagområder der ligger langt fra dit eget, findes der tanker og idéer som kan bruges i nye sammenhænge.

Gennem eksempler, inspiration og praktiske øvelser lærer du at få brugbare idéer, uanset om du arbejder alene eller sammen med andre, udvikler programkoncepter eller skal finde på ideer til indslag eller posts på sociale medier.

Din underviser er den erfarne udviklingsredaktør, tegner og forfatter Roald Bergmann, som foruden TV produktion har brugt sin kreativitet på at starte sit eget produktionsselskab, lancere et bogforlag, drive et plakat-tegneværksted og for at producere en lang række reklamefilm og web TV-serier.

Du kan opleve Roald Bergmann i DRs tv-dokumentar-serie: ‘Sektlederens hemmeligheder’. Her følger han fodsporet gennem sin families hemmeligheder og opdager hvordan, de er tæt forbundne til hans egen ungdom.

Program
  • Hvad er kreativitet? Hvornår er noget kreativt?
  • Forskellen på kreativitet og originalitet
  • Forskellige former for behov for kreativitet inden for film- og TV-faget
  • Kreativt input vs. output
  • Identifikation af kreativitetsdræberne
  • Regelbryderne (eksempler på atypiske historiefortællinger)
  • Begrænsningens gave
  • Kreativitet på rygraden (repetition og erfaring)
  • 30 minutter, 100 idéer
  • Vær kreativ på kommando
Forudsætning
Ingen

Praktisk
Pris er inklusiv frokost i Det Danske Filmstudies kantine. Der er gratis kaffe og te i skolens køkken.

Mødetid: Alle dage kl. 9:30 – 15:30.

Skolen er åben fra kl. 9:00 – 16:00.

Ret til ændringer af programmet forbeholdes.

Undervisere

Roald Bergmann

Udviklingsredaktør, tegner & forfatter

Roald Bergmann har som tilrettelægger, programudvikler og redaktionschef været med til at skabe mange populære tv-programmer som bl.a. ‘Go’morgen & Go’aften Danmark’, ‘Zulu Djævleræs’, ‘Voice’, ‘Menneskeforsøg’, ‘Mentor’ og ‘Zulu BFF’. Derudover har Roald brugt sin kreativitet på bl.a. at starte sit eget produktionsselskab, lancere et bogforlag, drive et plakat-tegneværksted og producere en lang række reklamefilm og webtv-serier. 

Mere om dette kursus