Kom med på lydbølgen: producer din egen podcast – november

Startdato:
Udbyder:
Sted:
Pilestræde 61, København K
Dage:
5 dage
Pris:
14.900 kr. + moms | PU-støtte: 6.500 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 49 evalueringer)
Efterår 2018

Historier fortalt i lyd fascinerer og rammer et publikum, som sjældent læser eller sidder bag skærmen dagen lang. For takket være smartphonen kan vi alle høre radio og podcast, også mens vi kører bil, vasker op, går tur med hunden eller ligger på stranden. Og de bedste fortællinger når verden rundt.

På grundkurset “Kom med på lydbølgen: producer din egen podcast” lærer du på fem dage – en intensiv uge – at fortælle og kommunikere i lyd og nå tæt på både kilder og lyttere. Underviser Bille Sterll vil sammen med udvalgte oplægsholdere give dig mod, viden og redskaber til at fortælle historier i levende lydbilleder.

Vi får blandt andet besøg af P1-tilrettelægger af Baglandet Mikkel Rønnau. Mikkel er journalist, tilrettelægger og bagmand på Det Kongelige Teaters podcast Anekdote, og så har han klippet og mikset podcastserierne Dobbeltmordet på Peter Bangsvej og Nattens Dronning. Han har fokus på, hvordan din lyd bliver bedre.

Vi får også besøg af Erik Ziengs, der har Podcaststats.dk, der giver os et overblik over konkurrencen derude og ikke mindst fortæller, hvordan din podcast bliver tilgængelige på de forskellige platforme.

På kurset lærer du blandt andet at

  • At gå fra ide til indslag.
  • Bruge lyde, stemmer og pauser til at give historien liv.
  • Planlægge et godt interview med de rigtige spørgsmål.
  • Bygge en monteret historie op.
  • Klippe lyd digitalt i programmet Hindenburg.


Desuden får du styr på

  • Genrer: Reportage, portræt, interview, debat, oplevelser og gode råd er oplagte lydfortællinger.
  • Bedre lyd: hvordan skaber du et lydunivers.
  • Fortælleteknik – sådan du får overblik og struktur på din historie.
  • Sådan kan du distribuere din podcast.


For at deltage skal du have

En digital optager og et par gode hovedtelefoner. Kan godt være en smartphone, men en optager er bare bedre. Læs mere om grej og gear nødvendig for deltagelse her:  Levende_lyd_gear. Du skal medbringe en bærbar computer, og du skal inden kurset downloade en gratis prøveversion af redigeringsprogrammet Hindenburg, der gælder i 30 dage.

Kurset er tilrettelagt efter minimum seks deltagere og maksimalt ti deltagere. Det giver os tid til fordybelse og faglighed, og du får masser af sparring og hjælp undervejs.

Undervisere

Bille Sterll

Bille er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen og efter en lang karriere som redaktør og redaktionschef, arbejder hun som freelanceredaktør og tilrettelægger med primært med radio.

Indenfor de seneste år har hun især arbejdet med radio blandt andet som vært på Detektor i P1, samt redaktør og tilrettelægger for bla. P1 Feature, P1 Dokumentar og P1 Morgen. Billes lange cv kan ses på LinkedIn.

Bille Sterll har elsket radiomediet, lige siden hun var journalistpraktikant på DR Fyn, og hun har i årenes løb været igennem alle tænkelige funktioner som tilrettelægger, reporter, vært, redaktionssekretær og producer.

Derfor har Bille tilrettelagt og underviser vores grundkursus i podcasting Kom med på lydbølgen: producer din egen podcast, hvor du kan lære at lave radio/podcast og fortælle i lyd. Tjek det ud!

Udover grundkurset i podcasting underviser Bille også i vores helt nye kursus Masterclass til radio-folket: fra god til fremragende, hvor gode tilrettelæggere og radiokyndige kan løfte deres niveau på to intensive dage.

Mere om dette kursus