Kom i gang med dokumentarisk film og tv

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2200 København N
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
4.500 kr. + moms | PU-støtte: 1.800 kr.
Forår 2021

Åbningen af en massegrav i Guatemala, ekstrem fattigdom i Etiopien, en troldefabrik i Rusland og Grønlands forbindelse til Danmark. Over to dage vil dokumentaristen Jakob Gottschau fortælle om hans arbejde i gennem 25 år med produktionen af dokumentarisk tv og film.

Kurset vil handle om ideudvikling, research og dokumentariske fortællemetoder i både korte og lange formater. På kurset vil deltagerne også blive præsenteret for forskellige genrer inden for dokumentaren: Den journalistisk undersøgende dokumentar, den historiske dokumentar, den karakterbårne dokumentar,  og den mere visuelt og poetiske orienteret fortælling. Vi skal også se flere kortere dokumentarproduktioner indenfor de forskellige genre.

På kurset vil Jakob Gottschau også fortælle om tilblivelseshistorierne for en række af hans egne produktioner. Hvilken type ide kan omsættes til en visuel historie, hvem er filmens fortællere, hvordan identificeres et narrativ. Og hvordan struktureres research, tilrettelæggelse, finansiering og distribution.

En helt afgørende del af kurset vil være intensive samtaler om ideer og research, hvor deltagernes egne erfaringer kommer i spil. Og der vil også være rig mulighed for at få sparring på egne projekter.   

Tilmelding 

Når du har modtaget besked om, at du er optaget, er din tilmelding bindende. Du kan senest melde fra 2 uger før kursusstart. Ved senere afbud bliver du opkrævet kursets fulde pris.

Mere om dette kursus