Klippeworkshop: Web & SoMe

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2800 Kgs. Lyngby
Dage:
4 dage
Pris:
9.800 kr. + moms | PU-støtte: 4.500 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 179 evalueringer)
Forår 2021

Vil du have større bevidsthed om dit materiales potentiale og lære at klippe det optimalt til forskellige digitale platforme?

Så tag på dette 5 dags kursus ’Klippeworkshop: Online videoer’ med Casper Joel, der har 15 års erfaring som klipper, fotograf og tilrettelægger af online videoer i det korte format, og få styr på de grundlæggende regler, tips og tricks til en stærkere klipning.

Når du skal formidle dit budskab på 30 sekunder, skal du være skarp og gå lige til pointen for at fange og fastholde publikum. Klipning er et af de stærkeste fortællerredskaber, og det kræver stor bevidsthed og beslutsomhed at klippe det korte format.

På kurset guider Casper dig igennem den nødvendige teori og metoder, så du kan identificere de forskellige klippeteknikker og vurdere, hvilke der egner sig bedst til din korte film. Du lærer også, hvordan du tager beslutninger omkring klipningen, så du kan styre og tydeliggøre dit budskab i forhold til målgruppen.

Du klipper i et for-produceret materiale med god mulighed for at vurdere den enkelte optagelses potentiale. Du får løbende feedback fra på dit arbejde og opgaver vendes også i plenum.

Blandingen mellem teori og praksis gør, at du ved ugens afslutning har en væsentlig dybere forståelse og ikke mindst fornemmelse for, hvordan du klipper korte, koncise og medrivende visuelle fortællinger. Således at du som professionel klipper kan redigere videoer til dine egne og andres platforme.

Program

  • Den korte og den ultrakorte fortælling
  • Synlig og usynlig klipning
  • Eliptisk klipning
  • Montagen
  • Kontinuitetsklipning
  • Musik og lyd
  • Match cut
  • Klip i bevægelse
  • Dynamik vs. tempo
  • Forberedelse af optagelser til klipning

Bemærk
Kurset kan også tages som del af 6 ugers mini-uddannelsen Webfilm Instruktør.

Praktisk
Pris er inklusiv frokost i Det Danske Filmstudies kantine. Der er gratis kaffe og te i skolens køkken.

Mødetid: Alle dage kl. 9:30 – 15:30.

Skolen er åben fra kl. 9:00 – 16:00

Ret til ændringer af programmet forbeholdes

Undervisere

Casper Joel

Instruktør, fotograf & klipper 

Casper Joel er ejer af produktionsselskabet Monitorfilm, hvor han leverer online videoer – reklamefilm, kampagnefilm, virksomhedsfilm, teasers, trailers og microdocs – til bl.a. Amnesty International, Sundhedsstyrelsen, Gribskov- og Fredensborg Kommune, Glyptoteket og Københavns Universitet. Casper er desuden uddannet skuespiller, som hans kundekreds også bærer præg af med mange opgaver for bl.a. Bellevue Teatret, Østre Gasværk Teater og Malmø Opera. 

Mere om dette kursus