Klippeworkshop: Fiktion

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2800, Kgs. Lyngby
Dage:
5 dage
Pris:
19.800 kr. + moms | PU-støtte: 6.750 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 194 evalueringer)
Forår 2022

Som klipper er du en af de mest afgørende spillere, når en produktion bliver til. Faktisk har du muligheden for at løfte en fortælling til helt nye højder.

KLIPPEWORKSHOP: FIKTION er for dig, der gerne vil blive endnu bedre til at se og tage de helt klippebeslutninger, så fortællingen ender med at stå helt skarpt.

Hvad får du med dig?

  • På denne fem-dages workshop bliver du næsten verdensmester i at klippe den gode historie frem.
  • Du bliver guidet gennem klipningens teori og praksis, og hvilke klippetekniske greb, der er smarte at bruge, hvornår.
  • Du forlader kurset med en langt større forståelse for præcis hvor forskelligartet en fortælling, du kan skabe med det helt samme materiale.
  • Du vil være inspireret til at re-tænke den måde, du klipper din historie.

Hvem er du?

Måske er du allerede klipper. Ellers er du journalist, fotograf, VJ eller kommunikations- og marketingsmedarbejder. Det kan være, du producerer video content til web og SoMe. Der er ingen erfaringskrav til dette kursus. Du skal blot være nysgerrig og sulten efter at sætte dig ind i, hvordan du kan klippe ud fra en mere dramaturgisk forståelse.

Hvem underviser dig?

Jørgen Kastrup er uddannet manuskriptforfatter, filmklipper og instruktør. Jørgen har klippet en lang række danske tv-serier, spille- og dokumentarfilm og har været forfatter/medforfatter på flere publikumssuccesser som bl.a. Forræderne (1983), Det Forsømte Forår (1993) og Hvidstensgruppen (2012).

Hvordan foregår kurset?

På dette kursus bliver du introduceret til en bred vifte af klippeteoretiske begreber og teknikker. Du får lov at afprøve disse teknikker i praksis med uddannelsesmateriale, at skolen stiller til rådighed. Hver dag bliver du stillet en opgave og du får løbende feedback i plenum, så du kan lære både af dine egne og dine med-kursisters erfaringer. Til slut vil der være premiere på de færdigklippede film. Her vil du opleve, hvor mange forskellige versioner, der er kommet af det helt samme materiale.

Hvor foregår det?

Undervisningen foregår i Kort- & Dokumentar Filmskolens hyggelige lokaler i den charmerende og gamle filmby i Lyngby. Spis din frokost med Krummerne eller brug dine pauser på at mingle med erfarne som spirende folk fra branchen.

Det indgår i prisen

Prisen inkluderer adgang til skolens kamera- og redigeringsudstyr.
Vi serverer kaffe, te, frugt og vand.

Undervisere

Jørgen Kastrup

Manuskriptforfatter, filmklipper & instruktør

Jørgen Kastrup er uddannet manuskriptforfatter, filmklipper og instruktør. Jørgen har klippet en lang række danske tv-serier, spille- og dokumentarfilm og har været forfatter/ medforfatter på flere publikumsuccesser som bl.a. ’Forræderne’ (1983), ’Det Forsømte Forår’ (1993), ’Kun En Pige’ (1995), ’Når Mor Kommer Hjem’ (1998), ’Storm’ (2009) og ’Hvidstengruppen’ (2012). Senest har Jørgen klippet dokumentarfilmen ’Møllehave: Hellere forrykt end forgæves’ (2018).