Klippeworkshop: Dokumentar

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2800 Kongens Lyngby
Dage:
5 dage
Pris:
12.000 kr. + moms | PU-støtte: 4.500 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 147 evalueringer)
Forår 2019
Klipper du dokumentar, og vil du løfte dit projekt til nye højder med en episk klippestil, der rammer beskueren lige i hjertet?

Så tag på denne 5-dages klippeworkshop med den prisbelønnede dokumentarfilminstruktør Sami Saif, som giver dig indblik i Hollywood-klipningens sprog og hemmeligheder og lærer dig, hvordan du klipper, så følelserne kommer helt frem i forreste række.

Med sin uhøjtidelige og energiske form introducerer Sami dig til Hollywood-klipper Walther Murchs metoder, som gør op med de gængse regler for tv-klipning og giver klipperen mulighed for at udvide sine teknikker med filmiske greb og filmiske metoder.

Kurset bygger oven på den redigeringspraksis, du har lært på Teknisk Skole eller som redigeringstekniker/klipper i tv-branchen. Du lærer, hvordan du skaber emotioner og fastholder dem ned igennem din film. Du får inspiration og et nyt perspektiv på dit arbejde, som gør dig i stand til at træde i karakter som klipper på dine film.

Kurset veksler mellem teori og praksis med vægt på det praktiske med øvelser, hvor du klipper i materiale fra Samis seneste dokumentarfilm ’The Allins’ (2017), der blev udtaget til hovedkonkurrencen ved den engelske Doc’n’Roll Festival.

Program for Klippeworkshop: Dokumentar
  • Du lærer teknikkerne, som er fundamentet i den professionelle filmklippers tankegang
  • Rule of Three
  • Du får nye dramaturgiske evner og får dramaturgien ind på rygraden
  • Du klipper konkrete opgaver og oplever, hvordan det enkelte klip opfattes af publikum
  • Du klipper professionelt materiale og konsulteres 1-1
  • Du bliver stærkere i at udtrykke dig om filmklipning og lærer at spotte gode og dårlige klip
  • Du lærer at tale det sprog, som tales i klipperummet hos de store filmproducenter
Output

Du har styr på filmklipningens værktøjer og terminologi, så du selv kan klippe, så englene synger eller overlevere dine ønsker til en anden klipper.

Forudsætninger for deltagelse i Klippeworkshop: Dokumentar

Du kan klippe i Final Cut Pro X, Adobe Premiere Pro CC eller DaVinci Resolve.
Du har arbejdet konkret med redigering, men ikke med filmskolernes tilgang til filmklipning.

Målgruppe

Film- og tv-klippere, dokumentarister, kommunikationsfolk m.fl., som ønsker at lære den filmiske klippemetode på professionelt niveau.

Praktisk

Kursushonoraret er inkl. frokost i Det Danske Filmstudies kantine.
Mødetid: 
Man-tors: kl. 9.30 – 15.30. Fre: kl. 9.30 – 15.00.
Skolen er åben fra kl. 9.00 – 16.00.

Kurset udbydes desuden d. 11-15/3-2019. Læs mere og tilmeld dig her

Afmelding

Afmelding skal ske en måned inden kursusstart, medmindre andet er anført under det enkelte kursus. Du foretager din afmelding ved at henvende dig skriftligt til skolen.

Du kan uden omkostning afmelde et kursus inden afmeldingsfristens udløb. Ved senere afmelding, dog senest 14 dage før kursusstart, opkræves et administrationsgebyr på 50% af kursusafgiften. Afmelder du dig senere end 14 dage før kursusstart, får du ikke din kursusafgift refunderet.

I sjældne tilfælde kan der opstå uforudsete hændelser (fx ulykke, alvorlig sygdom, personlig krise), som forhindrer dig i at gennemføre dit kursus. Det vil da være muligt at udsætte din deltagelse til en senere afholdelse, såfremt kurset oprettes og ikke er overtegnet.

Kursusændringer

Ret til ændringer af programmet forbeholdes.

I tilfælde af for lav tilslutning forbeholder Kort & Dokumentarfilmskolen/ IDfilm sig ret til at udskyde eller aflyse et kursus. Ligeså kan der forekomme udskiftning af underviser. I tilfælde af aflysning får du et tilgodebevis til et tilsvarende kursus. Opsættes kurset ikke igen, får du selvfølgelig refunderet dit betalte kursushonorar.

Undervisere

Sami Saif

Dokumentarfilminstruktør

Sami Saif er uddannet dokumentarfilminstruktør fra Den Danske Filmskole i 1997 og har skabt flere prisvindende dokumentarer såsom Family (2001), Dogville Confessions (2003) og Tommy (2010) om popstjernen Tommy Seebach, som samlede hele Danmark foran tv-skærmen med seertal sjældent set for en dansk dokumentarfilm og udløste prisen ‘Årets tv-dokumentar’ (2011). Samis seneste film er The Allins (2017) om punk-rockmusikeren GG Allin, som blev udtaget til hovedkonkurrencen ved den engelske Doc’n Roll Festival.