iPhoneography

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2800 Kgs. Lyngby
ME plus:
ME
Dage:
3 dage
Pris:
5.400 kr. | PU-støtte: 2.340 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 179 evalueringer)
Efterår 2016

Mobiltelefoner sprænger til stadighed rammerne for, hvad små devices kan. Alle har i dag en videofunktion ved fingerspidserne, men udnytter ikke nødvendigvis de virkningsfulde funktioner og måder at filme på, der kan løfte deres optagelser til noget seværdigt. Den udfordring tager iPhonography kurset op, hvor det handler om at bruge videofunktionerne i kreativitetens tjeneste.

Fordelen ved at bruge en iPhone er indlysende. Den er altid til rådighed og vil på den enklest tænkelige måde kunne gøre din arbejdsplads selvforsynende med visuelt materiale. Med din iPhone har du chancen for at producere hurtigt og billigt til fx internt brug eller de sociale medier.

For at lykkes med sit iPhone projekt, skal der også være en overensstemmelse mellem det filmiske udtryk og den markedsføring der ligger implicit i kommunikationen. Det drøfter vi, ser eksempler på.

Men især leger vi funktionerne ind ved selv at producere. Vi taler idéer, måder at optage på og vi lærer også at klippe på mobilen i iMovie eller – hvis du vil mere – overfører dit materiale i Final Cut Pro X, hvis du vil klippe på computer.

Undervisningen foregår gennem demonstrationer, opgaver og en masse hands-on. Derfor forlader du kurset med en helt ny erfaring om, hvor let det også kan være, at optage gode film.

PROGRAM:

  • Komponér dit motiv
  • Lysets udtryk
  • Foto-apps, special-filtre mv.
  • Portræt, reportage, reklame. Hvilken vinkel lægger vi på det?
  • Optag lyden rigtigt!
  • Interview optagelse. Hvordan?
  • Redigering

OBS:

Dette kursus forudsætter, at deltageren medbringer en iPhone som minimum skal være en 5. Af praktiske årsager omfatter kurset ikke Android eller Windows-platformen.

Forplejning i det danske filmstudies kantine er inkluderet i prisen.

Undervisere

Hanne Elmer

Journalist 

Hanne Elmer er  forfatter, Cand.pæd. og Master i Journalistik og har specialiseret sig i undervisning og produktion af online videoer med smartphones til private og offentlige virksomheder. Når Hanne ikke producerer og underviser, blogger hun om sit arbejde på sin hjemmeside, www.hanneelmer.dk, hvor hun også giver tips om indkøb af udstyr.