Intensivt fotokursus for ikke-fotografer

Startdato:
Sted:
8000 Aarhus
ME plus:
ME
Dage:
4 dage
Pris:
12.800 kr. | PU-støtte: 3.120 kr.
Forår 2016
Et godt billede = en god historie

Målgruppe:
Du arbejder som journalist, grafiker, eller anden medie-faggruppe, og har ind i mellem brug for at tage billeder til dine egne historier. Men synes, at de ikke altid brænder helt igennem. Og du kunne godt tænke dig, at lære den grundlæggende viden om, hvordan du skaber billeder med en klar og tydelig visuel historie. At skabe billeder, man lægger mærke til. Og lære at skære helt ind til benet – på samme måde som dine skrevne historier.

Forudsætninger:
Kurset er for alle.
Du kan være helt nybegynder eller have fotograferet i flere år.
Uanset din niveau, vil du opleve et kvantespring efter fire hektiske dage.

Udbytte:
Du lærer at løse fotoopgaver i forskellige fotografiske genrer som portræt, reportage, pressemøde og iscenesatte erhvervsbilleder. Du vil lære at skabe billeder, der kommunikerer knivskarpt journalistisk, og som understøtter dine historier med både relevant indhold og god teknisk kvalitet. Og du vil blive fortrolig med- og kunne anvende den grundlæggende kamerataknik som lukkertid, blænde, ISO og mange andre værktøjer samt bruge de øvrige knapper på dit kamera.

Efter kurset får du udleveret et lille kompendium – et kortfattet sammendrag / noterne for det vi har arbejdet med de fire dage, så du kan huske din nye viden, når du kommer hjem. Også efter en måned 🙂

Undervisningsform:
Vi vil kikke på en lang række billeder, og tale om, hvad der får billederne til at fungere eller hvorfor de ikke fungerer. Derefter laver vi øvelser både indendørs og udendørs samt  på en række forskellige virksomheder i nærområdet. Alle billeder evalueres på storskærm efterfølgende. De første tre dage veksler mellem teori og praktiske øvelser.

Indhold:
De første tre dage vil bl.a. arbejde med:

  • Hvordan vi omsætter en historie til billedsprog
  • Hvad billederne skal indeholde, og især – hvad der IKKE skal med i billederne.
  • God beskæring og tæt komposition.
  • Hvordan vi skaber billeder med stor visuel dynamik og gennemslagskraft.
  • Bevidsthed om, hvordan vi bruger vores objektiver korrekt og kreativt ift. vores historie.
  • Hvordan vi arbejder tæt på – også helt fysisk.
  • Hvilken vej den fotograferede skal kikke i billedet.
  • Hvor meget luft der skal være i toppen og i siderne.
  • Samt meget mere.

Derudover kommer vi til at arbejde intensivt med den grundlæggende kamerataknik, så du bliver i stand til at styre teknikken, både mht. den visuelle formidling, men også i den journalistiske formidling.
Vi vil bl.a. arbejde med:

  • Lukkertid (bevægelsesuskarphed eller helt fastfrosset billede)
  • Blænde (uskarp eller skarp baggrund, hvor ligger fokus i historien?)
  • ISO (når billedet bliver for mørkt eller for lyst – arbejde under vanskelige lysforhold)
  • Hvidbalance (fjernelse af farvestik fra ex. lamper)
  • De mange genvejsknapper på kameraet, herunder kompenseringer i optagelsen
  • Målemetoder i optagelsen
  • Generelle indstillinger
  • Brug af naturligt lys og flash, indendørs og udendørs – dag og aften
  • Samt meget mere.
RUC-studerende på fotokursus hos Visuelmedie.

Billedbehandling:
Den sidste dag arbejder du med at færdiggøre dine billeder i Photoshop, så farverne står korrekt, og billederne fremtræder optimalt med god kontrast og god balance mellem lyse og mørke områder i billederne. Vi kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Hvordan vi navigerer i programmet + brugerflade
  • Billedstørrelse og dokumentstørrelse
  • Den rigtige opløsning til tryk og til net
  • Alle vigtige justeringsmuligheder i RAW-konverteren, herunder lys, mørke, farver, kontrast m.m.
  • Skarphed + dæmpe digital støj
  • indeksering / file info (digitale oplysninger om billederne, historien, personerne m.m. så billederne hurtigt kan findes igen)

Vigtigt:
Medbring dit digitale spejlreflekskamera og hvad du ellers har af tilbehør som ekstra objektiver, flash, stativ, ekstra batteri, hukommelseskort, evt. kortlæser og selvfølgelig oplader. Husk også at tage din computer med samt en ekstern mus (vigtigt).

Prisen omfatter:
Fire dages undervisning i dagtimerne, hjælp og sparring til de frivillige aftenøvelser (“lektier”), fuld forplejning i dagtimerne (bortset fra aftensmad) og div. kursusmaterialer.  

Se mere:
Læs mere om underviseren, og se eksempler på hans billeder:
Visuelmedie

 

Heldags fotokursus Visuelmedie
Fotokursus for UCC hos Visuelmedie

 

Undervisere

Michael Altschul / Visuelmedie

Michael Altschul har arbejdet som freelance fotograf i 24 år for både skrevne og digitale medier i Danmark og i udlandet, herunder syv år som cheffotograf for det tidligere Erhvervsbladet (Berlingske) og fotograferet på mere end 1.600 virksomheder. Han har tidligere arbejdet som nyhedsredaktør på tv-nyhederne, og er i dag også tilknyttet RUC – Roskilde Universitet som ekstern lektor i visuel kommunikation, fotografiske virkemidler og visuel manipulation. Udover hans egne åbne fotokurser der kører 10-12 gange om, året, holder han løbende fotokurser for medlemmer af freelancegruppen under DJ, og videreuddanner også journalister på lokalaviser. Derudover skriver han visuelle designmanualer til implementering i virksomheder og er også tidligere uddannet lærer med stor undervisningserfaring.

Mere om dette kursus