Inkluderende journalistik: Styrk repræsentationen i medierne og bliv klar til fremtiden

Startdato:
Udbyder:
ME plus:
ME
Dage:
5 dage
Pris:
10.485 kr. + moms | PU-støtte: 6.750 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 2 evalueringer)
Forår 2022

Skab inkluderende og mangfoldig journalistik – og bliv klar til fremtiden

Er du journalist, kommunikatør eller redaktør?

Har du indset, at inklusion og mangfoldighed er et must i fremtidens medier og kommunikation?

Og vil du være med til at skabe forandring i medierne med en langt mere inkluderende, mangfoldig og nuanceret dækning?

Så kom med på dette nyudviklede 5 ugers online-forløb, der guider dig gennem alle arbejdsprocesser – og giver dig enkle og effektive redskaber til at skabe journalistik og kommunikation, der giver mere mening – for andre og for dig selv.

Med Inkluderende journalistik i rygsækken, har du:

  • Din egen, personlige liste med nye, mangfoldige kilder og cases.

  • Et idékatalog med nuancerede historier og vinkler, der taler til dine nuværende OG nye målgrupper.

  • En personlig inspirationsguide til inkluderende og mangfoldige billeder, som du altid har lige ved hånden.

  • Absolut klarhed og en grundlæggende bevidsthed om, hvor det går galt – og hvordan du er attraktiv i en medieverden under stærk forandring.
  • En indre tilfredshed over at lave historier, der afspejler tidsånden og viser et nuanceret helhedsbillede af mennesker, miljøer og grupper.

Forløbet tager udgangspunkt i metoden Inkluderende journalistik og i fagbogen om metoden.

Dette online-forløb ligner ikke noget, du har prøvet før

FAKTA: Kun godt hver tredje kilde i nyhederne er kvinde. Mennesker med handicap optræder typisk i historier om handicap. Etniske minoriteter udtaler sig oftest i historier om kriminalitet og integration. Og hver tredje omtale af psykisk sygdom er stigmatiserende.

På dette håndholdte forløb, spækket med nye redskaber, kommer du hele vejen igennem din journalistiske arbejdsproces. Det betyder, at du afprøver undervejs og løbende indarbejder redskaberne i dit eget arbejde.

Det handler om …

  • Hvordan du laver vedkommende journalistik for nye målgrupper, og som flere – også minoriteter – kan se sig selv i.
  • Hvordan du sikrer mangfoldighed i valg af kilder og cases, skaber et inkluderende sprog, og behandler svære emner – uden at stigmatisere hele grupper.
  • Hvordan du undgår dine egne, blinde vinkler og sikrer en retvisende dækning af forskellige emner som MeToo.

Sådan foregår forløbet

Forløbet består af én intensiv kursusdag efterfulgt af 5 ugers online trænings-forløb.

  • Mandage kl. 10-12: Opløftende introduktion af ugens tema, refleksionsopgaver og ugens opgave.

  • Fredage kl. 12-14: Fremlæggelse af ugens opgave og coachende, lige-ud-af-posen feedback.

Tidsforbrug pr. uge: 4 timers online undervisning og ca. 5 timers ugeopgave.

Men det ikke alt. Du får også:

  • Bogen Inkluderende journalistik – skrevet af underviser, journalist Lotte Rosdahl.
  • 15 minutters personlig telefonisk afklarende samtale om dine udfordringer før kursusstart.
  • Inspirerende video med råd, refleksioner og interviews med journalister og redaktører.
  • Adgang til online-spørgetime hver onsdag kl. 15-16.
  • Adgang til lukket studiegruppe på Facebook, hvor du kan sparre med dine medkursister gennem hele forløbet.

Så. Forestil dig et ultra-hands-on-orienteret forløb. Der skridt for skridt guider dig gennem alle arbejdsprocesser og alt, du bør vide om inklusion, repræsentation og mangfoldighed.
Så har du forløbet Inkluderende journalistik.

Inkluderende journalistik er for journalister, kommunikatører og redaktører, der …

  • Arbejder med korte nyheder eller længere formater – i tv, radio, podcast eller som skrivende journalist.

  • Skriver artikler til medlemsblade, fagblade og ugeblade.

Det kan også være, at du arbejder i en NGO, kommune, region, forening eller organisation, og vil sikre, at din målgruppe er repræsenteret og føler sig inkluderet i dit arbejde på en respektfuld måde.

Tilfredse mediefolk siger om Inkluderende journalistik:

Løsningen på et stort problem med misrepræsentation i medierne
Inkluderende journalistik giver konkrete redskaber til at løse et stort problem med misrepræsentation i medierne. Der er et forfriskende og konkret input i den problemstilling, som gav mig redskaberne til rent faktisk at lave nuanceret formidling og inkorporere det i min egen tilgang og formidling af mennesker.
Galit Malkiel Nielsen, Jødisk Informationscenter

 

Metoden, du ville ønske, du havde fået fingre i, da blev journalist
Den traditionelle journalistik suppleres – og korrigeres – med indhold og redelige redskaber, der give et mere helt og troværdigt billede af mennesker og virkeligheden. Og bogen om metoden ville jeg ønske, jeg havde fået fingre i, da jeg læste til journalist.
Svend Løbner, Sameksistens

 

Tag forløbet, hvis du vil skabe lys, hvor der er mørkt.
Du får en nuanceret og præcis værktøjskasse, som for alvor kan forandre noget – både i dig selv, og ikke mindst hos modtageren. Tag kurset, hvis du vil skabe lys, hvor der er mørkt.
Jannik Stanley Nielsen, journalist hos Remind

Det med småt 

Din tilmelding er bindende, men du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end seks uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1.000 samt eventuelle allerede betalte services. Ved afbud mindre end seks uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.

Fakturering sker i forbindelse med, at vi bekræfter tilmeldingen.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.

Undervisere

Lotte Rosdahl

Lotte Rosdahl er journalist, forfatter og udvikler af metoden “Inkluderende journalistik”. Metoden giver enkle og effektive redskaber til at sikre mangfoldighed, inklusion og repræsentation i journalistik og kommunikation. I 2020 udgav Lotte en bog om metoden og i år kom den opdaterede e-bog “Inkluderende journalistik”. Bogen blev indstillet til Publicist Nyskaberprisen.

Lotte tilbyder undervisning og foredrag og deltager som oplægsholder på faglige konferencer i Danmark og Norden. Hun udvikler og udgiver egne undervisningsmaterialer om inklusion, mangfoldighed og medierepræsentation.

Sammen med journalist Lene Rimestad har Lotte for Dansk Journalistforbund udarbejdet “Guide til dækning af MeToo og sexisme”. Tidligere i år udarbejdede hun sammen med Everyday Sexism Project Danmark “Retningslinjer til medier i dækning af kønnet vold”.

I 2020 var hun dansk medstifter af  “Nordic Forum for Social Responsibility in Journalism” med base på Tampere Universitet i Finland.

Lotte har været indstillet til og vundet priser for sit journalistiske arbejde med inklusion, mangfoldighed og medierepræsentation.

Se mere: LotteRosdahl.dk

 

David Adrian Pedersen

David er næstformand i Rådet for socialt udsatte og formand i foreningen De anbragtes vilkår, som er en forening for nuværende og tidligere børn og unge, der har boet på døgninstitution. Foreningen skaber netværk, deltager i debatten om anbringelsesområdet og deltager i følgegrupper og udviklingsprojekter.

Anja Kare Vedelsby

Anja er leder af Landsindstsen EN-AF-OS, der arbejder for afstigmatisering af psykisk sygdom i samfundet og i medierne. Manglende viden kan være en direkte årsag til at fordomme opstår – og de mange sensationsprægede historier i medierne om mennesker, med psykisk sygdom, der begår personfarlig kriminalitet, er med til at vedligeholde dette ensidige og negative billede.

 

Mere om dette kursus