Infografik der styrker dit visuelle indhold på de sociale medier (KBH)

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1300 København K
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
6.995 kr. + moms | PU-støtte: 1.800 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 88 evalueringer)
Efterår 2020

Infografik kursus i København. Skab opmærksomhed på de SoMe med innovative og kreative infografikker.

På dette kursus lærer du at producere flotte infografikker til dine SoMe-opslag, så de huskes og deles af brugerne. Vi gennemgår de mange muligheder for at omforme tal og data til en letforståelig infografik, så du får helt styr på de basale do’s and dont’s.

Vi kigger på nogle gode eksempler på brug af infografik, som klart formidler et budskab ved hjælp af visuelle virkemidler.

Kurset tager ikke udgangspunkt i et bestemt program, men gennemgår forskellige muligheder både fra Adobe-pakken og gratis online-løsninger, som Canva og Visme. Målet er, at du er klædt godt på til at arbejde videre med at fremstille dine egne grafikker.

Hovedpunkter på kurset:

  • Introduktion til gode eksempler på virkningsfulde infografikker
  • Storytelling som en vigtig del af en god infografik
  • Typografi, symboler, mønstre, farver og teksteffekter
  • Gennemgang af brugbare infografik-værktøjer og programmer
  • Kom godt fra start med skabeloner

Målgruppe:

Kurset er for dig, der vil skabe opmærksomhed på sociale medier med flotte infografikker.

Deltagelse på kurset kræver ingen grafisk baggrund. Vi starter fra bunden, så alle kan være med.

Kurset henvender sig til visuelle journalister, SoMe-ansvarlige, kommunikations- og marketingmedarbejdere, grafiske designere og digitale redaktører.

Dit udbytte:

  • Du har indsigt i hvorfor infografik er et effektivt visuelt virkemiddel på digitale medier
  • Du har overblik over de bedste infografikværktøjer
  • Du kan udforme infografik med bl.a. diagrammer, fotos og andre interaktive elementer, som kan indlejres i opslag og præsentationer
  • Du kan fremstille en infografik skræddersyet til din virksomhed
  • Kursusmateriale med de vigtigste læringspunkter

Form:

Intensiv klasseundervisning med oplæg og praktiske hands-on øvelser. Under kurset er der tid til at følge op, give feedback på øvelser og at få svar på konkrete spørgsmål relateret til dine arbejdsopgaver.

Vi stiller computer med relevant software til rådighed for dig.

Kursusdage: 1. og 2. december

Undervisere

Jimmy Machon

Jimmy Machon er selvstændig kreativ designer og har arbejdet som instruktør siden 2007. Kunder som Lego, Aller, Egmont, Bestseller og Pandora har haft glæde af Jimmys kreative kurser i Photoshop, After Effects, 3D modellering og Animate CC.