Indesign pro – workshop for den trænede

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2000 frb
Dage:
2 dage
Pris:
6.000 kr. + moms | PU-støtte: 1.800 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 10 evalueringer)
Efterår 2020

I er de bedste – jer der sidder med Indesign til dagligt. I er også gode til at lære selv og søge viden. Men det er ikke alt der kan læres på for eksempel LinkedInLearning. Især ikke det der bunder i praktiske løsninger. Løsninger bliver afprøvet i produktionen. Her er I eksperterne.

Vi arrangerer workshop hvor vi kommer til at arbejde med de løsninger, ideer, work-arounds, som I arbejder med i hverdagen.

Vi kommer også til at arbejde med at løse de ting der driller jer. Det er jer der er eksperterne. Så svarene på spørgsmålene ligger højst sansynligvis hos en kollega på en anden arbejdsplads.

Vi bidrager med at lede efter viden. Og ideer der opstår i løbet af denne to-dages workshop, sørger vi for at I får med hjem.

Vi sørger også for at have noget at give jer med hjem. Før kurset tager vi en snak med jer. Vi kan forberede alt fra Grep-search til farvestyring.

Målgruppen for denne workshop er pro-brugere af Indesign. Du skal ikke være ekspert, du skal bare arbejde med programmet jævnligt og have lavet produktioner med Indesign. Du skal også have undret dig, og prøvet at løse problemer.

Så selvom du måske laver nyhedsbreve som det er du også velkommen. Du kan sagtens bidrage og lære.

Ved kurset slutning forventer jeg at vi opretter netværk så den gode erfaringsudveksling kan fortsætte.

Hvorfor workshop. Når man har opnået en god portion viden i det man arbejder med til daglig, er man ekspert på nogle områder og måske nysgerrig på andre. Vi vil samle eksperterne, og dele den viden I hver især har


Min rolle som underviser bliver også anderledes. Kurset starter allerede før undervisningsdagen, hvor jeg visiterer den enkelte. Så jeg på kurset ved hvad den enkelte har brug for og ligeså vigtigt: Kan bidrage med.

Det må meget gerne ende med at der bliver dannet netværk efterfølgende – er det en lille gruppe kan det være uformelt. Er det en større gruppe kan jeg arrangere noget mere formelt.


Jeg tror på at vidensdeling er vejen frem for mange former for efteruddannelse. Enten som workshop som vi starter her. Eller som netværk, som er en løbende proces.


Underviseren Bo Sørensen, er grafisk designer og underviser. Han har 20 års erfaring med de grafiske programmer og deler i dag tiden lige mellem produktion og undervisning er foruden sin egne virksomhed tilknyttet bl.a. DMJX. Det er det perfekte mix.