Hold en kort pause og få bedre tid – Mindfulness til dig, der er travl

Startdato:
Udbyder:
Sted:
8000 Aarhus C
ME plus:
ME
Dage:
1 dage
Pris:
3.450 kr. + moms | PU-støtte: 900 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 15 evalueringer)
Forår 2021

Kurset er på 1 dag og udbydes både i København, den 15/3 og i Århus, den 22/3.

Når vi har travlt og føler os pressede, er det mest nærliggende for os, at sætte farten op.

Dette fører dog ofte til en følelse af stress og uro, og en fornemmelse af ikke at have tid nok.

På dette kursus vil du få korte og enkle teknikker til, at få fornemmelsen af, at du har bedre tid !

Jeg lover dig ikke mere tid, men kvaliteten af den tid, du har til rådighed vil ændre sig.

Kvaliteten af den tid du har til en opgave eller til at nå en deadline bliver ganske enkelt bedre.

Faktisk vil du efter dagens oplevelser få fornemmelsen af, at du ikke har tid til at lade være med, at tage en mindful pause, når du har travlt.

Kursusindhold og udbytte:

Kursusdagen er bygget op omkring den psykologiske teori, der ligger i de evidensbaserede Mindfulness programmer:

  • Mindfulness baseret stress reduktion (MBSR),
  • Mindfulness baseret kognitiv terapi (MBCT)

Ud over oplevelsen af bedre tid, er en anden væsentlig effekt, at det gavner både dit mentale og fysiske helbred, vi holder stress for døren, styrker vores evne til at holde fokus og overblik, og bliver bedre til at blive opmærksom på de valg der opstår undervejs. Både de valg, der opstår i løsningen af en opgave, men også de valg vi har og træffer i forhold til måden vi forholder os til opgaven på, som højst sandsynligt endda vil have indflydelse på udbyttet.

Du vil mærke effekten på egen krop under øvelserne i løbet af dagen.

Kurset giver et umiddelbart og værdifuldt afkast i form af et større mentalt overskud. Samtidig vil du opleve, at din evne til at finde indre ro øges og fremover bliver lettere tilgængelig.

Du får:

  • helt konkrete teknikker til at forbedre kvaliteten af din tid i en hverdag, hvor der er mange bolde i luften, mange og hurtige beslutninger der skal tages samt store informationsstrømme, der skal bearbejdes og omsættes.
  • hands-on teknikker til at berolige dig selv, forandre uro og mistet overblik til mere ro og overskud
  • viden om kroppen, hjernen og nervesystemet, og hvordan man kan påvirke det hele i en gavnlig retning.
  • teknikker til håndtering af tankemylder og forstyrrelser.

Vi vil bruge afspændingsøvelser, yogaøvelser, mindfulness meditationer, sanseøvelser og psykologisk kognitive øvelser.

Alle øvelser, som du kommer igennem i løbet af dagen, vil du få tilsendt efterfølgende, og jeg vil hjælpe dig med at implementere de virksomme og simple teknikker i din dagligdag, baseret på mine erfaringer fra dine kolleger i mediebranchen.

Flere af de journalister jeg har haft på kursus har stor gavn af små daglige øvelser på 5 – 10 min. Længere behøver det ikke at tage, før man mærker en virkning.

Et kursus, der er skræddersyet til medarbejdere i mediebranchen, baseret på de ønsker der har været til indhold, og de erfaringer jeg har gjort mig gennem de sidste år.

Udtalelse fra en kollega, ansat på DR Fyn:

“Mette er en meget behagelig person, som har stykket et rigtig godt og meget brugbart kursus sammen. Kurset består både af teori og praktiske øvelser – og særligt øvelserne er meget konkrete og brugbare fra dag ét. De værktøjer, som jeg har fået med, gør jeg brug af dagligt, og jeg kan mærke, at de gør en forskel for mit mentale helbred. Min største anbefaling, hvis du vil have bedre styr på “øverste etage”.

Se andre udtalelser her:  https://www.linkedin.com/in/mette-borregaard-andersen-826a1a111/

Link til kurset i København:

Hold en kort pause og få bedre tid – Mindfulness til dig, der er travl

I TILFÆLDE AF AFBUD

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget. Må du melde fra mere end 30 dage før kursets start, koster det en administrationsafgift på 800 kr. Ved afbud mindre end 30 dage før start betales den fulde pris.

Undervisere

Mette Borregaard Andersen, http://mindfulness-odense.dk/

Jeg hedder Mette Borregaard Andersen. Jeg har kursusvirksomheden Mindfulness Odense, hvor jeg tilbyder workshops, stressbehandling med mindfulness som metode, foredrag samt gruppe- og individuelle forløb.

Jeg har 10 år på bagen i arbejdet med stress, og det at træne bevidstheden til større fleksibilitet, klarhed og overskud. Min undervisning tager udgangspunkt i forskningsbaserede metoder indenfor Mindfulness psykologien, den kognitiv psykologi og Compassion.

Jeg er dedikeret, professionel og dybt engageret.

Jeg har stor erfaring med kursister indenfor mediebranchen. Jeg har lavet flere forløb for bla. Jysk Fynske Medier, Danmarks Radio og Sjællandske Medier.

Min kernekompetence ligger i mødet med andre mennesker, og min erfaring siger mig, at de vigtigste ingredienser, der skaber den største udvikling er respekt, nærvær, forståelse, stor viden og en dybtfølt interesse i at hjælpe og udvikle.

Mit mål er at møde alle mine kursister på denne måde.

Jeg er meget optaget af, hvordan vi kan træne vores opmærksomhed, og påvirke vores hjerne, vores krop og nervesystem på en hensigtsmæssig måde, så vi kan blive den bedste udgave af os selv og udnytte vores fulde potentiale, samtidig med, at vi kan bevare roen, og undgå at ryge i stress fælden.

Det er simple teknikker, som er meget virksomme, vi skal bare lære at bruge dem !!

Jeg har taget en grundig teoretisk, filosofisk og praktisk Mindfulness uddannelse hos Center For Mindfulness v/aut. psykolog Silke Rowlin med fokus på behandling, forebyggelse, samtaleterapi og undervisning.

Herud over har jeg taget mange kurser  i brugen af Mindfulness, kognitiv psykologi og Compassion ved bl.a. stress, angst, depression og andre stressrelaterede symptomer. Undervisningen er blevet foretaget af psykiatere, psykologer og læger.

Min undervisning tager udgangspunkt i de evidensbaserede amerikanske programmer MBSR og MBCT og jeg er meget fokuseret på at tilbyde de bedste og mest veldokumenterede teknikker til mine kursister, hvorfor jeg løbende holder mig ajourført via forskningsundersøgelser, supervision samt nye metoder.

Jeg krydrer mine kurser med teknikker og øvelser fra de psykologiske metoder indenfor ACT (acceptence and commitment therapy) samt den compassion fokuserede psykologi. Jeg er desuden opmærksom på den nyeste metode indenfor psykologien, den metakognitive retning.

Jeg kører både workshops, foredrag, gruppeforløb, individuelle forløb og skræddersyede forløb til private og virksomheder og laver kurser rundt i landet.

Jeg underviser både i offentlig og privat regi og er tilknyttet som udbyder hos bla COK (Center for offentlig kompetenceudvikling) og Pressens Uddannelsesfond, og har udover mediebranchen lavet forløb for bla Fyns Politi, SDU, kommuner og private virksomheder mm.

Deres og andre udtalelser kan I se her: http://mindfulness-odense.dk/kursisterne_siger/

Jeg elsker mit arbejde, elsker at se, hvordan mine kursister via øvelserne begynder at blive mere fleksible i deres tanke- og adfærdsmønstre, og dermed slippe deres potentiale fri og få mere overskud og trivsel ind i deres arbejds- og privatliv.

Læs her, hvad tidligere kursister siger: http://mindfulness-odense.dk/kursisterne_siger/

Læs mere her: http://mindfulness-odense.dk/

LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/mette-borregaard-andersen-826a1a111/