Grundlæggende InDesign og Photoshop

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2400 København NV
Dage:
5 dage
Pris:
16.400 kr. + moms | PU-støtte: 4.500 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 543 evalueringer)
Efterår 2020

Du bliver fortrolig med de grundlæggende funktioner i InDesign og Photoshop. Vi arbejder hands-on, og du får opgraderet dine layout- og billedredigeringsevner gennem praktiske øvelser og personlig vejledning fra vores dygtige underviser.

Derfor skal du tage kurset

Du lærer at begå dig i programmets grundlæggende værktøjer og at eksportere grafiske arbejde til fx print og tryk. I InDesign lærer du at placere tekst og billeder, og i Photoshop lærer du at optimere billederne. Du får også indsigt i, hvordan du får mest ud af samspillet mellem programmerne.

Vi starter ud på begynderniveau med en grundig introduktion til især InDesign, der er det største program i Adobe-pakken. Her skal du kende mange af funktionerne for at komme godt i gang. Det er lidt anderledes i Photoshop, hvor du kan arbejde i programmet efter en forholdsvis let introduktion.

Når kurset er slut, kender du InDesigns basale funktioner og kan arbejde med at sætte tekst, farver og billeder op. Du er fortrolig med de fundamentale opsætningsregler og kan efterfølgende lave visitkort, flyers, annoncer, plakater og foldere. I Photoshop ved du, hvordan du fortæller din historie alt efter hvordan, du beskærer dit billede. Du kan desuden øge billedkvaliteten, når du arbejder med lys, kontrast, skarphed og retouchering.

På kurset lærer du

  • InDesign: Teksthåndtering, typografi og redigering
  • InDesign: Brugerflade og generelle indstillinger
  • InDesign: PDF til korrektur og tryk
  • Photoshop: Beskæring og kontrastjustering
  • Photoshop: Forståelse af lag og gennemsigtighed
  • Photoshop: Fritlægning og retouche

Kurset er for dig
 

Du er ikke grafiker, men du har brug for at kunne arbejde grafisk med tekst og billeder, sætte det pænt op og sende det ud af huset. Du starter fra nul eller kender en lille smule til programmet.

  • Du arbejder i en marketingafdeling og vil gerne lave produktark
  • Du er i en kommunikationsafdeling og vil lave informationsmateriale
  • Du er arkitekt og har behov for at lave udbudsmateriale
  • Du er iværksætter og vil gerne lave dit eget præsentationsmateriale

Sådan foregår undervisningen

Kurset bliver afviklet over 7 uger fordelt på 5 kursusdage med personlig coaching. Den lange periode styrker dine muligheder for at indarbejde det, du lærer på kurset, i dit daglige arbejde. Kurset begynder med to sammenhængende dage, hvor du bliver introduceret til InDesign. Efterfølgende – omkring tre uger senere – bliver der samlet op på InDesign, og vi går efterfølgende videre med Photoshop. Tre uger senere, på kursets sidste dag, bliver du helt flyveklar.

 

Du løser løbende opgaver hjemmefra. Underviser Jan Elle har udviklet flere videoer specifikt til kurset, som du kan tilgå, når det passer dig. Mellem kursusdagene har du mulighed for at få personlig coaching med Jan via Skype.

 

Kurset foregår her

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 
Emdrupvej 72
2400 København NV 

Prisen inkluderer

Der er frokost inkluderet i prisen. Du får kaffe, kage og frugt i pauserne hele dagen.

Hvis du ikke er berettiget til støtte fra Mediernes Efteruddannelse, finder du kurset på DMJX’s hjemmeside her

https://www.dmjx.dk/kurser-og-videreuddannelse/grundlaeggende-indesign-og-photoshop

 

 

Undervisere

Jan Elle

Skuespiller ved siden af sin passion som grafisk underviser. Det giver en sjælden kombination af underholdning på et solidt fagligt grundlag. Han arbejder desuden som freelance grafiker og fotograf.