NYE DATOER: Graverens værktøjskasse

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1264 København
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
5.800 kr. + moms | PU-støtte: 1.800 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 27 evalueringer)
Forår 2020

OBS NYE DATOER: På grund af Coronakrisen er kurset flyttet til 18.-19. juni.
Vi holder øje med udviklingen og giver tilmeldte direkte besked, hvis kurset må rykkes yderligere.

Graverens værktøjskasse

Undersøgende journalistik er kernen i den frie presses kontrol med magthaverne. Den insisterer på at komme så tæt på sandheden som muligt, og den afslører forhold, som stærke kræfter forsøger at holde skjult.

Men hvordan kommer man i gang med at grave, hvilke værktøjer er til rådighed, og hvor skal det første spadestik sættes ind?

På kurset ’Graverens hemmelige værktøjskasse’ møder kursisterne nogle af Danmarks bedste gravere og får et unikt indblik i arbejdsprocessen omkring undersøgende satsninger, der kan ryste administrationer og bestyrelser. Og de får mulighed for at prøve kræfter med konkrete værktøjer, der gør graverarbejdet lettere. Kurset henvender sig til journalister på alle medier, der ønsker at opgradere deres kompetencer inden for underøgende, afslørende journalistik.

Over to dage gennemgår vi de vigtigste redskaber i graverens hemmelige værktøjskasse, herunder:

  • Idéudvikling
  • Proces og planlægning
  • Håndtering af store mængder data
  • Kildepleje
  • Fact-checking
  • Aktindsigt

På kurset møder du Informations undersøgende journalister, der deler ud af deres erfaringer fra bl.a. Statsløsesagen, der kostede Birte Rønn Hornbech en ministertaburet, NSA-afsløringerne, sagen om oksekødsrapporten og sagen om dansk eksport af overvågningsudstyr til diktaturstater. Cavling-vinder Anton Geist, indlandsredaktør og graverchef, er kursusleder.