Fundraising for medier

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1264 København K
Dage:
2 dage
Pris:
6.800 kr. + moms | PU-støtte: 1.800 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 27 evalueringer)
Forår 2021

Konkurrencen på mediemarkedet er hård, og de redaktionelle budgetter er pressede. Men danske og internationale fonde uddeler hvert år midler, der kan bidrage til at gøre større journalistiske projekter til virkelighed. På kurset ’Fundraising for medier’ gennemgår vi fondssøgningens ABC og lærer kursisterne at skrive fondsansøgninger, der giver resultater.

Kurset henvender sig til journalister, redaktører og freelancere samt projektledere og forretningsudviklere i medierne og andre, der drømmer om at finansiere et større journalistisk projekt – eller som blot ønsker at blive klogere på mulighederne for at samarbejde med fonde som medie. Det er ikke en forudsætning for at deltage, at du medbringer en konkret idé, men hvis du gør, bliver du hjulpet videre med fondssøgningen.

I løbet af kursets to dage kommer vi bl.a. omkring:

  • Tænk stort: Sådan kommer du fra artikelidé til journalistisk projekt
  • Målgrupper og fælles interesser: Sådan gør du dit projekt interessant for fondene
  • Etiske overvejelser og redaktionel uafhængighed
  • International inspiration fra succesfulde fondsfinansierede projekter
  • Styrken i samarbejde: Netværk og partnerskaber
  • Forskellige fonde, forskellige ansøgningsstrategier
  • Sådan skriver du den gode ansøgning

Underviserne er Informations udviklingsdirektør Rasmus Øhlenschlæger Madsen og projektchef Astrid Schmeltzer Dybkjær, som sammen står bag en række større fondsfinansierede redaktionelle projekter. Desuden får du mulighed for at møde repræsentanter fra den redaktionelle ledelse på Information og fra fondsverdenen.

Mere om dette kursus