Fra flow til streaming

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1171 København K
ME plus:
ME
Dage:
1 dage
Pris:
4.100 kr. + moms | PU-støtte: 1.350 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 6 evalueringer)
Forår 2023

På dette kursus suger vi erfaringerne fra nogle af de folk, som er længst fremme med streaming. Vi ser både på en mulig erstatning for den gamle berettermodel samt ting som anslag, cliffhangers og ikke mindst, hvordan du får seerne til at vælge lige præcis dit program.

Med indtoget af streaming – er vi nød til at ændre på vores dramaturgiske modeller, for når seerne streamer, går de fra at være passive flow-seere til selv at vælge, hvad de vil se, og det har nogle konsekvenser. Med streaming kommer ansvaret for at spilde tiden på ligegyldigt indhold nemlig over på seerne selv, og det påvirker deres valg, og dermed også hvordan tv-programmerne skal skrues sammen.

Desuden er der i dag så stort et udvalg, at en serie let drukner. Det betyder at ting som indhold til Instagram, præsentationsbilleder og marketingsmuligheder skal tænkes anderledes.

På kurset arbejde vi med begge dele – altså både dramaturgien og rammerne omkring streaming-serierne. Til hjælp har jeg to gæster, der uden tvivl er to af landets mest vidende om, hvad der virker på streaming.

Christoffer Ebbesen har netop lavet den spritnye ungdomsserieserie “Rykter” i 30 afsnit til norsk tv. Han er tidligere redaktør af DR-Ultra, som var nogle af de første til at arbejde med streaming-dramaturgi i Danmark. Christoffer har blandt andet været med til at udvikle den såkaldte Drage-model til streaming.

Mette Stuhr er Brandredaktør for DR3, DRTV og DR2+. Hun er super relevant, når det gælder tv på streaming, fordi hun arbejder med alle tricks’ene udenom selve indholdet. Det er de tricks, som i høj grad er med til at give en streaming-succes. Hun har bl.a. fokus på, hvordan man kan markedsføre sine egne programmer, så de ikke forsvinder i mængden – og fokuserer desuden på ting som anslag og cliffhangers. Mettes viden bygger på tal og derfor ved hun, hvad der virker og ikke virker.

Hele dagen bindes sammen af mig – Henrik Bjerring. Jeg er tidligere mangeårig udvikler og redaktør i DR og har blandt andre lavet tv-formater som “POV” (DR3), “Diagnose Søges”, (DR1), og senest “Danmark lander på Mars” (DR2). Et nørdet live rum-program, som blev set af 650.000 mennesker.

 

Blanding af workshop og oplæg.

På kurset fokuserer vi ikke kun på ting, der fungerer på papiret, men på ting som fungerer i den virkelige produktions-verden, derfor opfordres du også som deltager til selv at medtage et eksempel på noget, du har lavet eller arbejder med, som vi kan tage konkret udgangspunkt i. Altså hvordan ændrer vi dit flow-eksempel til noget, der virker på streaming.

 

OBS.

Kurset har en ME-stjerne. Det betyder, at Mediernes Efteruddannelse anser det for særligt fagligt relevant for ansatte på nogle af PU’s medlemsvirksomheder. Læs mere.

Som medlem af DJ kan du få kr. 1.350,- i PU-støtte til kurset.
https://pressensuddannelsesfond.dk/reglerne-for-stoette/

Prisen omfatter undervisning, morgenmad, frokost, kaffe, te og vand i løbet af kurset. Prisen er ex. moms.

 

Tilmelding er bindende.

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræves den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du som altid 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.

Undervisere

Henrik Bjerring S.

Henrik var gennem en årrække redaktør og udvikler i DR-Videnskab. Han har opfundet og produceret en bunke tv-formater til DR, blandt andet “POV” (DR3), “Diagnose Søges” (DR1) og “Ond, ondere, ondest” (DR3). Han har senest fået 650.000 danskere til at se to timers nørdet rum-underholdning på DR2 med live-programmet “Danmark lander på Mars”. Henrik har i dag eget produktionsselskab, underviser og arbejder med kreativ udvikling.

Mere om dette kursus