Fotografi

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2400 København NV
Dage:
4 dage
Pris:
9.350 kr. | PU-støtte: 2.700 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 521 evalueringer)
Forår 2020

Hele vejen omkring det gode fotografi
Ét kommunikerende foto er ikke bare afhængig af stor teknisk forståelse. Hvis du skal følge din ide eller konkrete opgave helt til dørs, skal du have en forståelse af fotografiets muligheder og kendskab til de tendenser, der er i tiden lige nu.

Kursus: fra idé til det endelige foto
Kurset ”Fotografi” giver dig viden om billedanalyse samt stil-og trendmæssige strømninger, som du omsætter i den kreative proces til den bærende foto-idé eller koncept.

Du får redskaber til at håndtere både kamera og lys i praksis på vejen til det endelige billede.

På dette kursus lærer du, at:

  •     forstå stil og trends i relation til fotografi
  •     skabe forskellige billedudtryk med lys
  •     håndtere kamera og optageteknik i praksis
  •     udarbejde løsninger til en given brief eller opgave
  •     udarbejde egne kreative ideer

Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  •     Fotografiets grundregler
  •     Du vil arbejde med de grundlæggende regler for, hvordan du komponerer et godt billede, så det kommunikerer.
  •     Strømninger og trends
  •     På kurset får du viden om de forskellige genrer og strømninger inden for fotografi; fra portræt, rum og landskab til stilleben.
  •     Kamerahåndtering og teknik
  •     Undervejs vil du udvide din praktiske erfaring om den tekniske del af fotografering som kamerahåndtering, optageteknik og lyssætning.

Det nøjagtige program får du tilsendt cirka 2 uger før kursusstart.

Undervisningsform
Undervisningen veksler mellem forelæsninger, øvelser, holdundervisning, selvstudie og projektarbejde. Vi inddrager gæsteforelæsere efter behov, og undervisningen inddrager relevant casemateriale fra medie- og kommunikationsvirksomheder for at vise, hvordan branchen bruger metoder og teknikker i praksis.

Vi lægger vægt på det praktiske arbejde, og vi inddrager de studerendes egen viden og branchepraksis i øvelser og i holdundervisning.

Du løser opgaver mellem undervisningsgangene, enten i grupper eller individuelt, og noget af undervisningen kan foregå via vores e-learningssystem, hvor du også får vejledning og feedback.

Eksamen
Du vælger selv dit emnefelt som du udforsker udfra  metodisk teori og tekniske muligheder. Et undersøgelsesdesign er karrakteriseret ved systematisk og begrundet udvælgelsesmetoder inden for emnefeltet. Undersøgelsesdesignet skal tage udgangspunkt i et praksisfelt og udmunde i dertilhørende arbejder i form af konkrete fotografiske produktioner knyttet til teori og metoder fra kurset.

Omfang af sammenfatning er maks. 4 sider (á 2300 anslag pr. side) for 1 studerende + udvalgte arbejder af konkrete fotografiske produktioner. Maks. 6 sider (á 2300 anslag pr. side) for 2 studerende + udvalgte arbejder af konkrete fotografiske produktioner.

Du bliver bedømt individuelt med intern censur efter 7-trinsskalaen.

Forudsætninger
Kurset forudsætter grundlæggende erfaring med brug af pc eller mac. Vær opmærksom på et der ikke er afsat tid til undervisning i layout- eller billedbehandlingsprogrammer.

Hvis du ikke har kendskab til softwaren eller gerne vil have opdateret din viden herom, er det en fordel at deltage på et af vores indledende softwarekurser.

Prisen omfatter
Prisen dækker undervisning, vejledning, eksamen samt forplejning på undervisningsdagene. Du skal derudover påregne udgifter til bøger og materialer.

 

Undervisere

Jesper Voldgaard

Uddannet fotojournalist, arbejder som freelancefotograf og underviser på DMJX på bl.a. Fotojournalistuddannelsen. Jesper har mange års erfaring i pædagogisk undervisning i billedforståelse og praktisk fotografi.