
Ram rigtigt med dit indhold, og lær dine brugeres adfærd på nettet at kende med Google Analytics. Du får indsigter, der hjælper dig med at gøre dit content bedre, og som hjælper dig med at udgive det på det rigtige tidspunkt. Du lærer at bruge de mest effektive kanaler og får styr på hvordan, du performer i bestemte målgrupper.
Derfor skal du tage kurset
Når du først har lært det, er Google Analytics nemt at bruge. Det er et gratis værktøj, der kan levere værdifulde indsigter om dine digitale medlemmer. Programmet hjælper dig med at navigere efter data i stedet for din mavefornemmelse.
På kurset arbejder du med dine egne data, så du helt fra kursusstart får implementeret Google Analytics i dit daglige arbejde. Vi sørger for at samle et kompendium med den vigtigste viden fra kurset til dig.
På kurset lærer du at
- Benytte og afkode den basale terminologi i Google Analytics: Brugere, besøgende, sidevisninger, bounce rate, segmenter, kampagner og meget andet.
- Finde viden om dine brugeres adfærd, køn, alder og alverdens andre ting.
- Etablere dashboards og automatisk rapporter, der giver dig præcis den information og de tal, der er vigtige for dine målsætninger.
- Følge dine kampagner på Facebook og andre platforme i real time. Så kan du nå at reagere, før det er for sent.
- Inddele dine brugere i segmenter og tilrettelægge din indholdsproduktion efter deres adfærd.
Kurset er for dig
Du producerer og administrerer digitalt indhold og vil have indsigt i, hvordan du rammer dine brugere rigtigt og efter hensigten med dit content.
Sådan foregår undervisningen
Kurset afvikles med oplæg, diskussioner og øvelser, som tager udgangspunkt i dine konkrete behov.
Du får mulighed for at sætte Google Analytics op til dine egne behov. På den måde kan du bruge programmet så snart, du er tilbage på arbejde.
Medbring en bærbar computer.
Vi anbefaler, at du får adgang til dit firmas Google Analytics-konto. Vi sørger for en demo-konto, hvis det ikke kan lade sig gøre.
Kurset foregår her
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Emdrupvej 72
2400 København NV
Prisen inkluderer
Der er frokost inkluderet i prisen. Du får kaffe, kage og frugt i pauserne hele dagen.
De underviser dig
Søren Pedersen er dataudvikler på Ekstra Bladet. Han er uddannet i statskundskab og filosofi. Han skriver på Mediawatch om medier og teknologi, og på Twitter under navnet @systemaddict.
https://twitter.com/systemaddict
https://www.linkedin.com/in/s%C3%B8ren-pedersen-0a1180/