Forbered dig på shitstormen

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2400 København NV
Dage:
1 dage
Pris:
1.950 kr. | PU-støtte: 780 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 525 evalueringer)
Efterår 2015

Shitstorm = vred reaktion på sociale medier mod fx virksomheder
Københavns Zoo ved hvad en shitstorm er. Men de var ikke forberedt på den, da giraffen Marius blev aflivet, og de vrede kommentarer fyldte de sociale medier.

Andre danske virksomheder som Danske Bank, Movia og Aabenraa Kommune har også oplevet hvordan sociale medier fungerer som folkets domstol med vidtrækkende konsekvenser for virksomheden.

Er du forberedt?
Ved du og din virksomhed, hvad I skal gøre, hvis en negativ historie pludselig spreder sig som en steppebrand?

Det lærer du på dette kurset, som er relevant for alle der arbejder med kommunikation, krisekommunikation eller udformning af online indhold til sociale medier.

Bliv trænet i at håndtere shitstorms
På dette kursus lærer du psykologien bag negative virale fænomener at kende, så du kan vide, hvornår de kan være skadelige for dig og din organisation.

Du får konkrete analyseredskaber til at forstå hvad der skaber shitstorms og hvad der gør dem farlige (eller komplet ufarlige) for dem det gå ud over.

Du prøver også selv at rette angreb på en fiktiv virksomhed og lærer derved at forudsige, om en kritisk opdatering har potentiale til at spredes voldsomt.

På kurset lærer du om:

  • den psykologiske ”kontrakt” I har med jeres kunder
  • hvordan I sikrer jer, at jeres indhold bliver opfattet som I ønsker det
  • hvad der skal til for at jeres indhold skaber en følelsesmæssig reaktion hos modtagerne
  • hvordan man med fordel kan bruge fortællingen som redskab

Bonusinfo: Ordet  ”shitstorm” bruges faktisk mest i Danmark og Tyskland og sjældent i engelsktalende lande, hvor fænomenet ofte kaldes firestorm.

Læs mere på Anders Colding-Jørgensens hjemmeside Shitstorm LAB

Undervisningsform
Undervisningen vil forme sig som korte oplæg med anvendelse af mange eksempler, blandet med mange opgaver.

Prisen omfatter
Prisen dækker undervisningsmaterialer og forplejning på undervisningsdagene.

I tilfælde af afbud

Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud. Læs mere om regler for framelding.

Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?

Tilmeld dig kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside

Undervisere

Anders Colding-Jørgensen

Psykolog med speciale i kommunikationsteknologi og sociale medier. Ekstern lektor på IT Universitetet. Holder foredrag og rådgiver organisationer. Blogger på virkeligheden.dk