Flygtningenes vej til Europa

Startdato:
Udbyder:
ME plus:
ME
Dage:
9 dage
Pris:
19.800 kr. | PU-støtte: 10.000 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 110 evalueringer)
Efterår 2016

Aftalen mellem EU og Tyrkiet har foreløbigt mindsket strømmen af flygtninge og migranter til Grækenland, men ikke stoppet den helt. Ifølge aftalen skal migranterne ankommet til de græske øer sendes tilbage til Tyrkiet, og EU skal tage imod en flygtning for hver returneret syrer.

De første problemer ved aftalen begynder allerede at vise sig, da hovedparten af de ankomne migranter søger asyl i Grækenland. Kun ganske få migranter er foreløbigt blevet returneret til Tyrkiet, og det betyder, at ophobning af migranter i Grækenland bliver større og større.

Omkring 55.000 flygtninge og migranter venter i Grækenland, enten på at blive returneret eller i håb om, at Balkanruten bliver genåbnet. Spændingerne stiger, især i havnebyen Pireus og grænsebyen Idomeni, hvor 12000 mennesker forlanger at grænsen til Makedonien bliver genåbnet.

De seneste rapporter melder om, at nye smuglerruter er under forberedelse. Albanien og videre til Italien, Bulgarien og Rumænien samt Ukraine bliver nævnt. Udviklingen går hurtigt, og det er umuligt på nuværende tidspunkt       (begyndelse af april) at sige noget om, hvad vej flygtningestrømmen vil fortsætte og om den vil fortsætte. Det er derimod sikkert, at vi på dette kursus kommer til at følge nøje med den seneste udvikling, når vi drager afsted sidst i august.

Vi vil begynde vores tur i Tyrkiet og inspicerer returnering af migranterne og tager herfra til en af de græske øer, videre til modtagelsescentre i Pireus og til Idomeni på den græsk-makedonske grænse. Herfra vil vi enten følge den på det tidspunkt aktuelle rute eller den tidligere Balkanrute, hvor massevis af flygtninge og migranter er strandet i de respektive lande på ruten, Makedonien, Serbien, Kroatien og Slovenien. I slutningen af turen besøger vi Østrig og Tyskland og hører om udfordringerne med de mange flygtninge begge lande har modtaget og flyver hjem fra München.

Undervejs på turen besøger vi modtagelsescentre, taler med politikere, besøger medier og hører om deres forhold til- og om deres dækning af flygtningekrisen.

Underviser: Ota Tiefenböck, freelancejournalist og chefredaktør og indehaver af nyhedsserver Mr.East. Dækker Øst- og Centraleuropa for flere danske og norske medier, stringer for Tjekkiets Radio. Født i Prag, Tjekkiet. Har afholdt samme type kursus i januar.