Final Cut Pro X: Grundlæggende (april)

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2800 Kgs. Lyngby
Dage:
5 dage
Pris:
7.900 kr. | PU-støtte: 3.900 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 179 evalueringer)
Forår 2016

KLIP INTUITIVT

Final Cut Pro X: Grundlæggende tilbyder en radikal ny måde at klippe produktioner hurtigt og intuitivt på. Programmet, som nu også vinder indpas i produktionsmiljøet, appellerer såvel til freelancere som produktionsselskaber og tv stationer.

Hvis du tidligere har arbejdet i fx iMovie, FCP Express, FCP 7, Edit, Vegas, Adobe Premiere, AVID eller Liquid står du overfor en stor omstilling i mødet med mange nye opfindsomme klippefunktioner.
Hvis du derimod hører til de, der aldrig har klippet før, vil du opleve en let tilgængelighed til klipning og et overraskende stort univers med mange nye brugervenlige funktioner.

Over en uge arbejder vi os igennem et meget omfattende program, som efterlader dig med det overskud, du som klipper behøver, for at kunne forholde dig kreativt. Fx kan du særlig hurtigt afprøve forskellige løsninger på klipning af en scene.

Underviseren formidler et særligt overblik qua sin mangeårige professionelle baggrund som klipper. Derfor er dagene præget af en skarpt tilrettelagt tour de force, hvor deltagerne grundigt opbygger deres viden og færdigheder. Undervisningen er præget af en tæt sammenvævning af teori og øvelse, samt et væld af handouts.

PROGRAM

  • Hvordan du importerer forskellige medier og formater
  • Importer videooptagelser ind mens du klipper
  • Smart organisering af optagelser – marker favoritter og tilføj søgbare ‘tags’
  • De vigtigste 30 genvejsknapper
  • ’Skimming’ til hurtigt at gennemse materialet
  • Brug af den sporløse, magnetiske storyline, der sikrer dig med uønskede huller eller manglende synkronitet.
  • Introduktion til ‘Compound Clip’, som giver dig et bedre overblik over din historie
  • Overgangseffekter, dissolves eller wipes m.fl.
  • Videofiltre, workflow valgt efter behov. Fx Vignette eller et “Look”, som den populære “Teal & Orange”
  • Trimmeværktøjer og hvordan du legende let bytter rundt på klip i din historie
  • Regulering af lyd ved hjælp af keyframes
  • Forbedring af lyden med de indbyggede lydfiltre
  • Titelskilte og credits

Eksport af dit færdigredigerede projekt som QuickTime Master eller upload direkte til YouTube – Vimeo eller en af de sociale medieplatforme.
Undervejs får du udleveret en mappe, der gennem ugen bliver fyldt med papirer. Tilsammen udgør de en lille intromanual som støtter din hukommelse.Alle deltagere har adgang til en Imac med den nyeste software installeret.

Hvis du foretrækker at medbringe egen laptop med nyeste version af FCPX installeret kan du også det.Der vil være fri forplejning i det danske filmstudies kantine.

Kursus tidspunkt er dagligt fra 9:30 til 15:30.

Der vil være fri forplejning i det danske filmstudies kantine.

Undervisere

Egon Christensen

Klipper

Egon Christensen er mangeårig klipper med speciale i Final Cut Pro X. Han har været fast klipper i DR på populære formater som bl.a. Bamses Billedbog helt tilbage fra 1983, Naturpatruljen, Rutsj, Troldspejlet m.m. I dag helliger Egon sig undervisning med ønsket om at overlevere sine mange erfaringer til fremtidens klippere.

Mere om dette kursus