Facebook- og Insta-annoncering: Skab målbare resultater

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1610 København V
ME plus:
ME
Dage:
1 dage
Pris:
5.490 kr. + moms | PU-støtte: 1.950 kr.
Efterår 2022

Hvordan målretter man kampagner på Facebook og Instagram, så du når din målgruppe og skaber interaktion? Bliv klogere på hele annoncemodulet og den nye virkelighed efter iOS 14-opdateringen, og kom hjem med effektive værktøjer og en konkret plan for, hvordan du sætter i gang.

OM K-DAGEN

I dag er der ingen vej uden om annoncering, hvis SoMe-managers, digitale konsulenter, ansvarlige for sociale medier eller webansvarlige og deres virksomheder vil have succes på sociale medier. Ved hjælp af Facebooks og Instagrams annonceringsmodul kan de nemlig nå længere ud med deres opslag, ramme de helt rigtige målgrupper og skabe endnu større interaktion og engagement.

Men hvilke muligheder er der, når de skal annoncere? Hvor smalt kan – og bør – de segmentere? Hvordan sikrer de højere interaktionstal, og hvordan skal de forholde sig til, at tracking og måling er blevet sværere efter Apples nyeste opdatering?

Vi dykker ned i det hele på denne K-dag, hvor kursisterne blandt andet:
  • Bliver klædt på til at bruge Facebook-annoncering som en integreret del af deres kommunikation og markedsføring.
  • Får værktøjer til at strukturere og målrette deres Facebook-/Instagram-opslag og -kampagner.
  • Bliver klogere på Business Manager og begreber som retargeting, segmentering, automatiserede annonceflows og brugerdefinerede målgrupper.
  • Får indblik i, hvad den meget omtalte iOS 14-opdatering betyder for deres muligheder indenfor annoncering og tracking.

Det er vigtigt, at kursisterne har administratorrettigheder til en Facebookside og adgang til en annoncekonto med et betalingskort tilknyttet.

PROGRAM

Godmorgen og velkommen

Anna Beck Laulund, kursus- og netværksleder, Kforum

 

Introduktion: Brug din data intelligent
Data er det nye sort, men hvordan bruger man data i praksis? Vi ser på overordnet annonceringsstrategi og teknikken i Facebooks annonceringsmotor. Med fokus på brug og indsamling af data får vi styr på, hvilke muligheder for målretning der findes.

David Lorentzen, Social Media Ads Specialist

 

Målretning og segmentering
Danskerne elsker Facebook og Instagram. Punktum. Det betyder, at dine potentielle kunder elsker Facebook og Instagram. Punktum. Spørgsmålet er, hvordan du når dem bedst? Vi fokuserer på, hvordan du kan få kontakt til nye personer, som kunne være interesseret i din virksomhed. Du lærer, hvordan du målretter intelligent på baggrund af demografi og interesser – og lader mulighederne for målretning styre dit indhold.

David Lorentzen, Social Media Ads Specialist

 

Frokost

 

Kommunikér med din kernemålgruppe
Fans er folk, som er interesseret i dit brand. Men de er ikke de eneste! Folk, som ser dine videoer, interagerer med dit indhold, besøger dit website eller er skrevet op til dit nyhedsbrev, er også målgrupper, som du skal sørge for at nå med dit indhold. Vi ser på, hvordan man kan understøtte den løbende kommunikation og dermed modvirke den evigt dalende organiske rækkevidde. Du lærer at oprette målgrupper på baggrund af retargeting, interaktion, e-mailadresser m.m.

David Lorentzen, Social Media Ads Specialist

 

Automatisér og evaluér
At arbejde med databaseret målretning betyder også, at du skal kommunikere på mange forskellige niveauer til mange forskellige målgrupper. Det kræver effektiv automatisering, hvis ikke du skal løbe tør for timer i døgnet. På denne sidste del af dagen ser vi på, hvordan du kan skabe automatiserede annonceflows, som er tilpasset hver enkelt bruger. Og så bliver vi klogere på annoncerapporter og KPI’er.
David Lorentzen, Social Media Ads Specialist