Danmark har netop fået en ny udenrigspolitisk strategi med EU i centrum. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen taler om “pragmatisk idealisme”, andre vil kalde nok det for nødvendighedens politik. Både Tyskland og Frankrig agiterer for et mere effektivt EU med flertalsbeslutninger om udenrigspolitik – og Danmark lægger nu op til at følge med.
Hvad er det for et EU Danmark efter års tøven, nu siger mere højlydt ja til?
Det er et EU, der har store udfordringer i både vest og øst: Gamle venner, der ikke altid opfører sig særlig venligt. En fjende, der starter en blodig og kostbar angrebskrig i nabolaget. Og en officiel rival, hvis økonomiske magt man frygter, men alligevel slet ikke kan klare sig uden – Sådan kan EU’s forhold til USA, Rusland og Kina hver især opsummeres anno 2023.
EU landenes afhængighed af USA’s sikkerhedsparaply, Ruslands energi og det kinesiske eksportmarked er ikke breaking news. Men skyggesiderne af den symbiose er blevet sat på spidsen af krigen i Ukraine og Corona-pandemien.
Det store mantra er derfor, at EU skal kunne meget mere selv – og nu haster det pludseligt. Tysklands kansler Olaf Scholz satte gang i debatten i starten af maj med en tale i Europa Parlamentet, der slog til lyd for en ny EU-traktat: »Vi har brug for et geopolitisk EU. Et EU, der bliver udvidet, og som reformeres,« sagde Scholz.
Midt i det hele er EU’s teknologiske forspring med den grønne omstilling truet. Det ligner europæisk erhvervslivs sidste chance for omsider at komme på industriel forkant i det 21 århundrede. Slagene om kunstig intelligens og den digitale økonomi er stort set tabt.
Men USA er kommet ind i kampen med en gigantisk statsstøtte pakke (IRA), der sætter gang i en grøn amerikansk omstilling, og omsider tager livtag med klimaudfordringen. Støttemilliarderne favoriserer amerikansk baserede virksomheder, og EU frygter nu at europæiske green tech virksomheder vil lade sig opkøbe eller flytte produktion til USA i stor stil.
EU-landene vil som modsvar selv hive den store tegnebog frem og vedtage ny reformer, der sætter turbo på grøn udrulning, der ofte bremses af langsommelige tilladelser. Statsstøtte, der før var et fy-ord i EU, ligner den ny vej frem. Problemet er at statskasserne i de mange lande enten er halvtomme eller tyngede af dyr gæld. Kun de rige EU-lande har råd til at gå med på statsstøtteræset. Skal de øvrige lande have hjælp fra EU-kassen?
For regningen for den grønne omstilling vil udfordre de Syd- og Østeuropæiske lande alvorligt. Hvis et internt statsstøttekapløb kommer oveni, risikerer det at grave endnu dybere grøfter mellem EU-landene. Allerede under pandemien viste A- og B-holdene sig. Kun de rige EU-lande kunne for alvor holde hånden under deres borgere og virksomheder.
Den fælles optagelse af EU-lån var en stor nyskabelse og en vej ud af de økonomiske tømmermænd efter Covid. Men appetitten på en gentagelse er lige nu ret begrænset. Det store slagsmål ulmer lige under overfladen. Det handler både om solidaritet og sammenhængskraft. Konsekvenserne af uligheden kan true en af EU’s største successeer til dato, det indre marked, der nu fejrer sine 30 år.
Milliard-regningerne fra energikrise, militær-oprustning, grøn omstilling og klimakrise hober sig op i horisonten – og den tid, hvor Tyskland bare smed ekstra penge i EU-kassen er forbi. Udfordringerne er af historiske dimensioner. Hvor står Danmark i dette landskab og hvad byder vi ind med af ideer?
Kursets indhold og struktur:
Du får sat ansigter på Bruxelles og en EU-forståelse, du ikke kan læse dig til hjemmefra. Kursets overordnede mål er at ruste dig til at se den europæiske dimension i dansk politik, og blive bedre til at finde og integrere EU-vinkler i det daglige redaktionelle arbejde.
Vi starter med en kort genopfriskning af EU-institutionerne, samarbejdets struktur, spilleregler og aktuelle udfordringer.
I løbet af fire tætpakkede dage i Bruxelles møder vi de centrale skikkelser på EU-scenen – fra indflydelsesrige danskere i Kommissionen og Ministerrådet til europa-parlamentarikere, analytikere og tænketanke. Alle byder ind med indsigt og analyse af de centrale problemer, der lige nu tegner den europæiske og den globale dagsorden. Undervejs får vi besøgt de centrale EU-bygninger.
Vi bor på hotel i Bruxelles’ gamle centrum tæt ved den berømte Grand Place, få metro-stop fra EU-kvarteret. Her får du oplevet den charmerende og let kaotiske by, der ligger lige uden for EU-institutionerne. Undervejs smager vi på det lokale øl og det fine belgiske køkken – fransk kvalitet i tyske portioner.
Om kursusudbyder og vilkår:
Jacob Langvad, der har været Bruxelles-korrespondent i over 25 år og kursus-arrangør i siden 2017, står for turen til EU’s maskinrum.
For at få et indtryk af kurset: se denne video fra 2021.
“Super brugbart kursus – mere relevant og inspirerende end jeg havde forventet. Virkelig spændende indlæg”
– Stine Kromann Dragsted, Radio 4, om EU-kurset i marts 2022:
Afbestillingvilkår: Ved afbestilling tidligere end en måned før kursusstart tages et gebyr på 2000 dkr. Ved afbestilling senere end det tilbagebetales kursusprisen ikke uanset årsagen.
Hvis det senere end en måned før kursusstart viser sig, at kurset må aflyses på grund af ekstraordinære omstændigheder, der er uafhængige af kursusarrangøren, vil kursisten blive tilbagebetalt kursusafgiften, men der opkræves et gebyr på 2000 dkr til administration og udgiftsdækning.
Kursus-prisen omfatter: Tre hotel-overnatninger med morgenmad, offentlig transport i Bruxelles undervejs og to restaurationsbesøg. Ikke flytransport.
Det er muligt at rejse til Bruxelles med tog fra Danmark. Rejsen tager 14 -16 timer.