Dybt kig ind i kulissen bag dansk politik

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1472 København K
ME plus:
ME
Dage:
3 dage
Pris:
8.985 kr. + moms | PU-støtte: 2.700 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 332 evalueringer)
Efterår 2019

Hvor står dansk politik efter folketingsvalget? Hvilke sager kommer til at fylde mest for den regering, der træder til i sommeren 2019? Og hvordan arbejder politikere og embedsmænd med at styre Danmark gennem det globale opbrud, der finder sted for øjnene af os?

Det er hovedtemaerne i et helt nyt kursus om dansk politik, som Altinget og Kaas & Mulvad er gået sammen om.

I løbet af tre intense og indholdsrige dage møder deltagerne en række af de mest centrale aktører på Christiansborg – både dem, vi kender fra medierne, og de vigtige aktører, som støber kuglerne i kulissen.

Altingets chefredaktør Jakob Nielsen og en stribe af mediets stærke fagredaktører sørger gennem deres omfattende netværk for at give deltagerne adgang til aktører, der ellers kan være svære at finde og få i tale. Vi sætter fokus på substans og strategi frem for spin og taktik.

Som deltager bliver du klædt på til at dække de store sager på den politiske dagsorden. Vi bruger tid på at undersøge, hvordan man opsøger og får den nødvendige viden til at dække politiske sager grundigt og kritisk. Fokus er på den grundige journalistisk dækning af sagerne, ikke på kommentatorernes arbejde.

Vi kigger også på dynamikken mellem lokale, regionale og landsdækkende historier: Hvornår bliver en lokal historie til en landshistorie? Og hvordan gør man de landsdækkende dagsordener lokale?

På kurset vil vi arbejde i forskellige formater:

  • Lovgivnings-workshop, hvor vi med besøg fra embedsmænd, lobbyister og politikere rekonstruerer en konkret lov og finder de historier, der aldrig blev fortalt.
  • Politisk værksted med fælles interview og efterfølgende produktion af nyhed, som modtager feedback og efterkritik.
  • Off the record-samtaler med centrale aktører.

Det får deltagerne ud af kurset:

  • Grundig viden om den praktiske politiske proces.
  • Adgang til centrale kilder.
  • Viden om aktuelle politiske dagsordener og strategier.
  • Metode til at stille kritiske spørgsmål og vinkle skarpt, men fair.

Program
Det præcise program bliver lagt fast et par uger før kurset for at gøre kurset så aktuelt som muligt.

Tid og sted
28.-30. oktober. Kurset foregår på Christiansborg, i ministerier og i Altingets mediehus ved Slotsholmen.

Det indgår i prisen
Undervisningsmateriale, frokost, kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.

TILMELDING ER BINDENDE

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.

Undervisere

Jakob Nielsen

Jakob Nielsen er ansvarshavende chefredaktør for Altinget. Han er uddannet journalist 1994-98 og har siden arbejdet journalistisk med dansk, europæisk og amerikansk politik. Han var politisk redaktør for Politiken 2003-06 og har været avisens korrespondent i både Bruxelles og Washington. Han har endvidere været avisens indlands- og forsideredaktør. Han har også udgivet en guide til EU samt biografierne ‘Helle For Magten’ og ‘Outze i Krig’.

Mere om dette kursus