Digital udgivelse af magasiner og coffee table books

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1927 Frederiksberg C
Dage:
1 dage
Pris:
3.000 kr. + moms | PU-støtte: 780 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 2 evalueringer)
Forår 2017

Kom og brug en dag på de nye muligheder for e-publicering. På kurset lærer du at udgive digitale produktioner gennem Indesign. Enten som en digital bog eller som en app. Begge dele kan sættes til salg online, så dit magasin eller bog kan læses på blandt andet iPad. Vi prøver de forskellige formater og får styr på, hvad der skal bruges hvornår.

Et magasin sat op i InDesign kan nemt udgives digitalt som enten app, e-bog eller online publikation. Det kan også være den store, flotte “coffe table-book”, der skal have et liv i de digitale medier. Muligheder og priser for at udgive digitalt er mange – og forskellige. Men fælles for det digitale er, at du kan gøre dine historier og budskaber ekstra levende med video, lyd og interaktive elementer. Og samtidig spare alle udgifter til tryk, lager, fragt, distribution og porto.

Formatet bliver ofte også betegnet som “e-pub fixed format” og “magasin-app”

Undervisningsform og niveau

Du skal have et grundlæggende kendskab til Indesign. Ring gerne til underviser for at høre nærmere om niveau. Undervisningen er tavleundervisning, kombineret med hands-on.

Online

Vil du følge kurset online, kan det også lade sig gøre. Jeg arrangerer online kursus, når der er behov for det. Kontakt mig på 40 30 09 30 for at høre mere.

Undervisere

Bo Sørensen

Bo Sørensen er en garvet underviser og en garvet grafisk designer. Han driver firmaet Pixel og Papir, der forener digital og analog kommunikation. Så kærligheden er der både til papiret og til skærmen.

Foruden at lave effektiv kommunikation til både papir og skærm underviser Bo Sørensen. Det er en så vigtig del af en kommunikation – at kunne formidle viden.

Bo Sørensen underviser mange forskellige steder: Grafikere på DMJX, kommunikationsfolk på længere kurser hos IT-Kompetence, indsatte asyalansøgere i Ellebæk fængslet, unge forfatterspirer på ungdomskolen i Helsingør og dynamiske unge på projektet RCYN på Ydre Nørrebro.

Den grafiske virksomhed er ligeså omfattende: Bryggeriforeningen, Hærens konstabler, Erhvervsstyrelsen, Danske Lægestuderendes Forlag, som får alt fra tryksager, webløsninger, apps og ebøger.

Virksomheden bliver drevet af nysgerrighed for alt det nye, men også en kærlighed til papiret som stadig kan forføre en – både med duft af trykfarve og en følelsen af et fysisk produkt som skærmen ikke helt kan erstatte.

Mere om dette kursus