Digital research

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1112 København K
ME plus:
ME
Dage:
3 dage
Pris:
8.985 kr. + moms | PU-støtte: 3.900 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 322 evalueringer)
Forår 2019

Meget ofte har vi brug for at finde oplysninger på nettet. Navne, adresser, telefonnumre, e-mails – eller konkrete og korrekte fakta. Eller vi skal måske have dobbelttjekket oplysninger, vi allerede ligger inde med.

Nogle gange går det kvikt. Andre gange kan man lede længe. Synes du, at du bruger for lang tid på den slags opgaver, så er dette kurset for dig.

På kurset giver vi dig vores bedste råd, tips og tricks om digital research. De tre dages undervisning er i høj grad et hands on-kursus, hvor kursisterne gennem en lang række konkrete opgaver lærer, hvilke metoder der virker i praksis, når man skal finde ting i en fart.

Personsøgning – at finde personer, baggrund, kontaktoplysninger til kilder og cases – fylder meget i vores hverdag. Derfor har personsøgning en central placering på kurset, og du vil blive sat på en række opgaver, hvor vi tester dine evner som detektiv. Du kommer både til at søge i det åbne internet, i databaser og i sociale medier. Undervejs i kurset introducerer vi en lang række værktøjer, du lærer en række metoder, og vi viser, hvordan du kombinerer de forskellige søgeteknikker og -resultater for at nå resultatet hurtigt og effektivt.

Vi følger feltet tæt og plejer på kurserne at kunne demonstrere helt nye effektive værktøjer, tips og tricks.

Arbejd sikkert og spar tid

På kurset får du metoder, du kan bruge i hver eneste kommende søgning, og vi vil lære dig, hvordan du på flere forskellige måder kan effektivisere dit arbejde ved at lade computeren overvåge rutineopgaver.

Kurset bygger på mange års erfaring i netresearch, og vi ændrer løbende indholdet i takt med de nye muligheder, udviklingen bringer med sig. Erfaringen viser, at alle har udbytte af vores kurser – uanset forkundskaber.

På kurset lærer du blandt meget andet at:

  • få fuldt udbytte af søgninger i Facebook – og du vil nok blive overrasket (og måske lidt skræmt) over, så meget du kan finde
  • finde e-mail og telefonnummer på personer – også dem, der er rigtigt svære
  • bruge nogle helt bestemte søgeord, når du er på case-jagt
  • søge målrettet – og at få meget mere ud af din næste Google-søgning
  • at kende forskel på det åbne internet, “the deep Web” og “the dark Web”. Hvad finder du hvor, og hvordan gør du?
  • genfinde indhold fra nettet, du troede, var forsvundet for altid
  • foretage systematisk baggrundssøgning på personer, virksomheder og organisationer
  • overvåge brug af sociale medier – fx opfange SoMe-opdateringer fra et bestemt geografisk område
  • lade computeren holde øje med ændringer på websider, så du selv kan blive fri og foretage dig noget mere fornuftigt imens

Bliv stærk på de nye researchmuligheder
På kurset er der stort vægt på metoderne til at finde oplysninger i sociale medier. Med masser af praktiske øvelser bliver du i stand til at bruge metoderne på redaktionen, når du kommer hjem.

Undervisningsform

Undervisningen er tilrettelagt med oplæg, efterfulgt af øvelser. Til hver øvelse er der korte huskesedler målrettet den journalistiske brug. Du får alle huskesedler samlet i en pdf-fil og kan derfor let tage dem i brug hjemme på redaktionen.

Efter øvelserne er der opsamling, hvor vi i fællesskab diskuterer den journalistiske anvendelse af metoden.

Forudsætninger: Der kræves ingen forkundskaber. Inden kurset skal du have oprettet en gratis konto på Google, Facebook, Twitter og LinkedIn. Du skal desuden tage din egen computer med, men der vil også være mulighed for i enkelte tilfælde at få stillet en computer til rådighed i kursuslokalet. Vi skal blot have besked i forvejen.

Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer, morgenmad, frokost, kaffe, te og vand i løbet af kurset. Prisen er ex. moms.

Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.

TILMELDING ER BINDENDE

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.

 

Undervisere

Tommy Kaas

Tommy Kaas er redaktør i Kaas & Mulvad. Han har i de seneste 20 år arbejdet målrettet med at kombinere data og journalistik. Tommy Kaas er uddannet fra DJH i ’88, hvorefter han bl.a. har arbejdet på Vejle Amts Folkeblad, Danske Kommuner, De 3 Stiftstidender og JydskeVestkysten samt ErhvervsBladet. Han var medstifter af Foreningen for Computerstøttet Journalistik og DICAR.

Nils Mulvad

Nils Mulvad er redaktør i Kaas & Mulvad. Han er desuden medstifter og formand for Åbenhedstinget.

Nils Mulvad var medstifter af Global Investigative Journalism Network i 2003 og af Scoop til at fremme undersøgende journalistik i Ukraine og Sydøsteuropa – også i 2003. I 2005 var han medstifter af Farmsubsidy.org. Han har undervist i datajournalistik i 20 år.

Han var ligeledes  medstifter af Foreningen for Computerstøttet Journalistik og DICAR.

Mere om dette kursus