Det ultimative videokursus – begyndere og øvede

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2400 København NV
ME plus:
ME
Dage:
5 dage
Pris:
18.500 kr. + moms | PU-støtte: 4.500 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 543 evalueringer)
Forår 2021

Derfor skal du tage kurset
Video spiller en stadig større rolle i danskernes online-vaner, både når det gælder nyheder, underholdning, sociale medier, kommunikation og marketing.

Efterspørgslen vokser efter de længere og mere velproducerede digital first-formater med den visuelle storytelling i centrum. Naturligt nok, for velproduceret og velfortalt videoindhold fastholder seerne bedre, skaber dybere engagement og signalerer kvalitet.

På kurset lærer du, hvordan du hæver produktionsniveauet, så det nærmer sig et filmisk udtryk, og du kommer omkring alle aspekter omkring god video-storytelling. Du bliver klædt på med eksempler, indsigt, principper og inspiration – og du kommer til at lave en masse videoproduktion selv.

Du lærer at:

  • overskue, forstå og bruge digital first-videoformater.
  • forstå og arbejde med principperne bag god video-storytelling.
  • arbejde med manus, storyboard og skudplan.
  • bruge forskellige optageteknikker til billeder og lyd.
  • arbejde med redigeringsteknik og forstå principperne bag.
  • bruge postproduktion – herunder lyd- og billedbehandling – til at hæve produktionsniveauet.

Kurset er for dig
Kurset er særligt udviklet til dig, der arbejder som journalist, kommunikatør, tv-klipper, -fotograf eller -tilrettelægger, og som ønsker at producere velfortalte videohistorier til digitale platforme.

Kurset er for begyndere og øvede, men du skal inden kurset som minimum have sat dig ind i de grundlæggende funktioner på dit DSLR/DSLM-kamera og have snuset til videoredigering i Final Cut Pro eller Adobe Premiere Pro. Undervisning, øvelser og feedback differentieres efter niveau, så både begyndere og øvede vil få ny inspiration og værktøjer til at løfte niveauet på deres produktioner.

Sådan foregår undervisningen
Kurset varer fem dage fordelt på tre seminarer. Undervisningen er primært produktionsorienteret, krydret med inspirationsoplæg, sparring og feedback. Du skal arbejde med egne videofortællinger med udgangspunkt i din arbejdsvirkelighed, som eventuelt kan bruges bagefter.

Du skal medbringe dit eget DSLR/DSLM-kamera (eller smartphone som er optimeret til videoproduktion) og eventuelt ekstra lydudstyr og stativ/stabiliser. Computere med Final Cut Pro og Adobe Premiere Pro er til rådighed på kurset, men du kan også medbringe din egen redigeringscomputer med disse programmer.

Nogle af oplæggende på kurset vil foregå på engelsk.

Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, ligesom der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding.

Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?

Tilmeld dig kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside

Undervisere

Henrik Kastenskov

Fotojournalist, fast underviser i webdok på DMJX og co-founder af Bombay Flying Club. Har flere prisvindende webdoks bag sig. Tidligere medlem i multimedie jury ved World Press Photo.

Simon Sticker

Documentary filmmaker & photographer, visual storyteller & senior member of the Bombay Flying Club. Worked with multiple international NGOs & publications and taught workshops on filmmaking & photography all over the world.

Mere om dette kursus