Den journalistiske dokumentar

Startdato:
Udbyder:
Sted:
København
Dage:
2 dage
Pris:
9.000 kr. + moms | PU-støtte: 2.600 kr.
Efterår 2025

Bliv skarp på tidens dokumentar – der hvor journalistik og film mødes.

Dokumentargenren er under hastig udvikling. Flere produktioner kombinerer klassisk journalistisk metode med filmisk fortællekunst, og resultaterne kan både være afslørende, medrivende og visuelt stærke. Men hvordan laver man dokumentarfilm og -serier, der både har journalistisk tyngde og en levende, filmisk nerve?

På dette to-dages kursus lærer du at mestre balancen mellem journalistisk integritet og kreativ historiefortælling. Vi dykker ned i genrer som afslørende dokumentar, true crime, historisk dokumentar og andre typer dokumentarer med et journalistisk fundament og udforsker, hvordan man bruger filmiske greb og den journalistikkens værktøjskasse til at skabe historier, der engagerer både intellekt og følelser. Kurset er holdundervisning, hvor du får et teoretisk fundament og ser eksempler fra dokumentarfilm i denne genre. Vi gennemgår, hvordan man identificerer de rette vendepunkter, plotbuer og karakterudviklinger i en journalistisk dokumentar; hvilke filmiske greb og virkemidler, der kan styrke historien uden at gå på kompromis med etikken;  og hvordan man arbejder med karakterer og deres udvikling gennem filmen. Du vil også i plenum få sparing på dine egne ideer, så du kan bruge kurset i din næste journalistiske dokumentar. Kurset er målrettet tv-tilrettelæggere, instruktører, journalister og andre, der er nysgerrige på denne genre.

Om underviserne:

Laurits Nansen er instruktør, journalist og fotograf og har i en årrække været med til at lave  en række anmelderroste dokumentarer og serier til DR, herunder “Velkommen til Frontlinjen”, “Emilie Meng – en efterforskning går galt” og ”Byen hvor børn forsvinder”. Sammen med Nikolaj Viborg har han produktionselskabet 8 Pictures og og arbejder i øjeblikket som instruktør på to større dokumentarfilmprojekter støttet af det DR og Det Danske Filminstitut. Han arbejder desuden som ekstern censor på journalistuddannelserne og har lavet workshops om dokumentarformidling på DR og TV2.

Nikolaj Viborg er instruktør, fotograf og klipper og står også bag en række store landskendte dokumentarer og serier, herunder “Underdanmark”, “Hells Angels – storhed og fald”, Pressens Kriminelle Håndlanger,  “Emilie Meng – en efterforskning går galt”, og dokumentarfilmen 69 – ungdomshuset indefra”. Han arbejder i øjeblikket på en dokumentarfilm støttet af DR og Det Danske Filminstitut om krigsforbrydelser i Ukraine og er medejer har produktionsselskabet 8 Pictures.

Mere om dette kursus