Den gode livsstilsjournalistik

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1453 København K
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
5.995 kr. | PU-støtte: 1.560 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 97 evalueringer)

Livsstilsjournalistik bliver til trods for krisen i medieverdenen stadig mere populært at beskæftige sig med. Stofområder som bolig, design, rejser, mad og mode tilbyder en høj grad af identifikation for moderne mennesker både som forbrugere og som identitetsskabende individer. Og så er der stadig en stor omsætning at hente i annoncer på livsstil, der er et af de områder, der dygtigst har formået at arbejde med det, man inden for mediesalg kalder ’redaktionel integration’.

Den gode livsstilsjournalistik er fængende og vedkommende, har masser af substans, og så har den potentiale til at påvirke menneskers liv i positiv retning, til at stimulere os både som individer og som borgere – og samtidig underholde os – uden at den behøver at gå på kompromis med mediernes rolle som demokratiets vagthund og læserens ambassadør.

Hvordan det kan lade sig gøre, skal vi gennemgå på kurset. Her vil vi gennem analyser af historiske og aktuelle mediesucceser på livstilsområdet – både vellykkede eksempler og det modsatte – og derudfra opstiller vi en ambitiøs model for den kvalitative livsstilsjournalistik. Derefter går vi i dybden med, hvordan den bliver til.

På kurset arbejder vi både med den konceptorienterede magasinjournalistik, på print såvel som elektronisk og på tv, og med dagbladenes livstilsstof, der alt for ofte står i skyggen af traditionelt mere prestigefyldte stofområder.

Kurset veksler mellem inspirerende teori, analyse, diskussion og øvelser, der anvender den ambitiøse teori i praksis.

Du vil få konkrete værktøjer til så forskellige typer af opgaver, som hvordan du skriver det dybdeborende livstilsinterview, sætter dagsordenen inden for tidens madtrends med en serie artikler om råvarer, eller skriver medrivende modereportager uden klichéer.

Desuden gennemgår vi konkret forskellige sammenhænge, hvor du kan arbejde med livsstilsjournalistik, og hvordan du i praksis får foden inden for på livstilsmedierne eller som skribent, redaktør eller inden for kommunikation.

Morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe er inkluderet i prisen. Prisen er eksklusiv moms.

Læs mere om kurser udbudt af Syddansk Universitet på www.sdu.dk/mekurser

Du har også mulighed for at tilmelde dig kurset, selvom du ikke er medlem af Pressens Uddannelsesfond. Du skal blot sende os en mail

Undervisere

Iben Albinus Sabroe

Iben Albinus Sabroe har gennem 15 år hentet erfaring som konceptrådgiver, redaktør, redaktionschef og skribent inden for livsstils- og kulturjournalistik på medier som Berlingske, Information og Dagen, samt Costume, Elle og Dansk Daily.

Hun er pt. redaktionschef på design- og kulturmagasinet The Nordic Courier, der udgives af Aller Medias innovationsafdeling på iPad til det japanske marked, og som har en engelsk version på vej.

Derudover er hun fast tilknyttet som anmelder og skribent for Politiken og Alt for damerne. Hun er cand. mag. i engelsk og æstetik & kultur fra Aarhus Universitet.